Statistik 2025

Find statistik for ADD's indsats i 2025. 

 

Statistik i den organiserede konkurrenceidræt

Gældende for udøvere under de nationale antidopingregler.


ADD gennemførte i 2025 1.724 dopingtest i ADD's eget kontrolprogram i regi af den organiserede konkurrenceidræt. 

  Urin Blodprik (DBS) Blodpas Blod Total
I konkurrence 510 89 1 7 607
Uden for konkurrence 658 131 266 62 1.117
Total 1.168 220 267 69 1.724

De ti mest testede idrætter i 2025 var:
Cykling (220), triatlon (160), atletik (147), styrkeløft (133), vægtløftning (120), kano/kajak (104), fodbold (102), badminton (82), håndbold (78) og ishockey (78).

 

Der er gennemført 452 specialanalyser af prøver.

 

Se et samlet overblik over alle prøver fordelt på idræt og prøvetype

 

Ud over prøverne i ADD's eget program har ADD taget 303 prøver på bestilling for eventarrangører, nationale og internationale specialforbund samt andre antidopingorganisationer.

 

Se oversigt over bestilte prøver

 

Risikovurdering

Specialforbundenes idrætter bliver risikovurderet med henblik på at prioritere i testningen. I risikovurderingen af idrætsgrenene indgår bl.a. dopingstoffers effekt på udholdenhed og muskelopbygning, samt Danmarks internationale niveau i den specifikke idrætsgren.

 

Risikovurderingens top-13 over idrætter

  1. Cykling
  2. Triatlon
  3. Atletik
  4. Parasport
  5. Kano og kajak
  6. Svømning
  7. Rosport
  8. Brydning
  9. Badminton 
  10. Håndbold 
  11. Styrkeløft
  12. Ishockey
  13. Vægtløftning

At risikovurderingens top-13 og oversigten over de 10 mest testede idrætter i ADD’s eget program ikke stemmer overens en-til-en skyldes, at der i nogle idrætsgrene er flere relevante udøvere at teste end i andre. Det vil sige at en idræt kan have en høj risikoscore, men hvis der ikke er ret mange udøvere på et højt niveau, vil antallet af prøver opsamlet over året være lavere, end hvad risikoscoren dikterer.

 

Langtidsopbevaring af prøver

I 2025 blev 15 prøver udtaget til langtidsopbevaring, og 100 prøver blev re-analyseret. Dette er et markant højere antal re-analyser sammenlignet med tidligere år. Stigningen skyldes, at ADD i samarbejde med laboratoriet i Oslo har videreudviklet DBS-menuen til at indeholde langt flere stoffer. De mange re-analyser er derfor gennemført med henblik på at analysere tidligere prøver for stoffer, som tidligere ikke kunne spores i den oprindelige analyse. Re-analyserne har også omfattet fitnessprøver, som normalt ikke re-analyseres. Fem af de prøver, som tidligere var rapporteret negative ved den oprindelige analyse, blev nu rapporteret positive med den nye analysemetode.

 

Henvendelser om doping

En del af ADD's målrettede indsats bygger på henvendelser med viden eller mistanke om doping. Relateret til den organiserede konkurrenceidræt modtog ADD i 2025 følgende henvendelser:

Stop Doping Andre kanaler Total
16 9 25

 

Dopingsager under de nationale antidopingregler

Idræt Testtype Køn Overtrædelse Sanktion

Funktionel

fitness (gymnastik)

Efterretning Mand Forsøg på import 8 år
Boksning Urin Mand Drostanolon, metenolon, boldenon, LGD-4033, choriongonadotropiner, tamoxifen 5 år
Triatlon Urin Mand D-amfetamin (opkvikkende) Indbragt
Kickboxing Urin Mand Metenolon (muskelopbyggende), klomifen (øger testosteron), GW1516 (forbedre udholdenhed), tamoxifen (øger testosteron) Indbragt
Styrkeløft Urin Mand Furosemid (vanddrivende/sløringsstof) Under behandling
Ishockey Urin Mand Terbutalin Indbragt
Ishockey Urin Mand Kokain Under behandling

Klik på linket i tabellen for at læse hele afgørelsen. 

 

Whereabouts

Til atleter i Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe er uddelt følgende advarsler:

  • Advarsler for fejl i udfyldelse af whereabouts: 6
  • Advarsler for missede test: 15

Tre advarsler inden for en periode på 12 måneder leder til opstart af en dopingsag.

 

Tallene inkluderer alle advarsler givet til atleter i ADD’s prioriterede testgruppe. Nogle af disse atleter er også i deres internationale specialforbunds prioriterede testgruppe. Ud over advarsler fra ADD indgår eventuelle advarsler givet af de internationale specialforbund til atleterne i ADD’s prioriterede testgruppe også i tallene ovenfor.

 

Nogle danske atleter indgår ikke i ADD’s prioriterede testgruppe, men kun i deres internationale specialforbunds. Eventuelle whereabouts-advarsler til de atleter fremgår ikke af denne statistik.

 

NOTE: Tidligere opgørelser (fra 2023 og bagud) over whereabouts-advarsler inkluderer alene ADD’s advarsler til atleter i ADD’s prioriterede testgruppe. Advarsler til atleter fra internationale specialforbund til atleter i ADD’s prioriterede testgruppe er de år ikke medtaget. Det betyder, at det ikke er muligt at sammenligne tal fra 2024 og frem direkte med tal fra tidligere.

 

Uddannelse og oplysning

Uddannelse og oplysning udgør en central del af indsatsen i den organiserede konkurrenceidræt. I 2025 uddannede ADD:

  • 10 antidopingvejledere
  • 1.714 med e-læring målrettet idrætsudøvere
  • 302 med e-læring målrettet trænere og ledere
  • 129 med e-læring målrettet forældre
  • 940 idrætsudøvere, trænere, ledere, fysioterapeuter, læger mv. gennem tilstedeværelsesundervisning.

Medicinsk dispensation (TUE)

ADD modtog i 2025 196 ansøgninger om medicinsk dispensation, hvoraf de 129 blev sendt til behandling i TUE-komitéen. Af dem blev 116 ansøgninger godkendt og 13 afvist. 

Indholdsstof Lidelse Antal
Methylphenidat m.fl. ADHD 74
Terbutalin Astma 7
Prednisolon eller lignende tabletbehandling Betændelsestilstand 14
Insulin Diabetes 9
Øvrige   12
Total   116

 

Statistik for fitness og motionsidræt

ADD gennemførte i 2025 2.174 besøg i landets kommercielle og foreningsbaserede træning- og fitnesscentre. 

Besøg i private centre med samarbejdsaftale 1.885
Besøg i private centre uden samarbejdsaftale 97
Besøg i foreningsbaserede centre 192
Total 2.174

 

Henvendelse med viden eller mistanke om doping

En del af ADD's målrettede indsats bygger på henvendelser fra personer i bl.a. træningsmiljøer samt hos myndigheder. Relateret til fitness- og motionsområdet modtog ADD i 2025 følgende indberetninger:

Stop Doping Andre kanaler Total
82 26 108

 

Dopingsager i kommercielle trænings- og fitnesscentre

  Indkaldte Undlod at medvirke til kontrol Positiv prøve Overtrådt sanktion Sager total
Mænd 124 32 28 2 62
Kvinder 6 0 3 1 4
Total 130 32 31 3 66

 

Dopingsager i den foreningsbaserede motionsidræt

Indkaldte i de foreningsbaserede trænings- og fitnesscentre:

  Indkaldte Undlod at medvirke til kontrol Positiv prøve Overtrådt sanktion Total
Mænd 9 0 3 0 3
Kvinder 0 0 0 2 2
Total 9 0 3 2 5

På baggrund af indkaldte i de foreningsbaserede trænings- og fitnesscentre samt øvrige i den foreningsbaserede motionsidræt, er der oprettet følgende sager under Motionsdopingreglement for motionsidræt:

Idræt Testtype Køn Overtrædelse Sanktion
Foreningsfitness DBS Mand Tamoxifen (øger testosteron) 2 år*
Foreningsfitness DBS Mand Clomifen (øger testosteron) 2 år*
Foreningsfitness DBS Mand Testosteron-cypionat (muskelopbyggende) 2 år*
Foreningsfitness   Kvinde Overtrædelse af sanktion 2 år*
Foreningsfitness   Kvinde Overtrædelse af sanktion Under behandling
Forening Efterretning Mand Import Under behandling

*Udøverne er udelukket to år fra fitness og motionsidræt under DGI, Dansk Firmaidræt, fitnesscentre som samarbejder med ADD samt andre med samarbejdsaftale med ADD, men udelukket fire år fra deltagelse i aktivitet under DIF.

 

Indsatser i andre regi (ny) 

  Besøg Indkaldte Sager
Konkurrencer i funktionel fitness/Crossfit 3 konkurrencer 17 0
Politiets træningscentre og politiskoler 48 1 0

 

Uddannelse og oplysning

Uddannelse og oplysning udgør en central del af indsatsen inden for fitness og folkesundhed.

 

I 2025 uddannede ADD:

  • 1.964 ressourcepersoner gennem e-læring.
    Fitnessansatte, personlige trænere, receptionister og instruktører.
  • 351 via tilstedeværelsesundervisning. 
    Personer inden for fitness, idrætsprofessionelle og Kriminalforsorgen. 

EliteSupport

ADD modtager henvendelser til EliteSupport og undersøgelse af sager under EliteSupport. Opgaven er delegeret af Team Danmark i henhold til Eliteidrætsloven §1 stk. 3.

 

I 2025 modtog EliteSupport 8 henvendelser. Ingen af henvendelserne faldt under EliteSupport, hvorfor de blev henvist til andre relevante regi. 

 

Spejlven

I samarbejde med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade driver ADD projektet Spejlven, der har til formål at øge den kropslige trivsel blandt børn i skolernes mellemtrin.

 

I 2025 gennemførte Spejlven besøg i 118 klasser med 2.700 elever fra 4.-6. klasse på 36 forskellige skoler. Der blev afviklet forældremøder for 972 forældre og 116 trænere i børne- og ungeidrætten. 879 har gennemført e-læring om unge, krop og trivsel.

 

Læs mere på Spejlven

Kontakt