Hvis du tilhører gruppen international elite, skal du ansøge om TUE hos dit internationale forbund – også selvom du samtidig er en del af den nationale elite.
International elite – International Basketball Federation - FIBA
Hvis du er en spiller, der konkurrerer i FIBA-turneringer, skal du indsende din ansøgning om dispensation til FIBA. Indsend ikke en ansøgning til ADD først, denne TUE vil ikke blive anerkendt ved en FIBA-konkurrence og vil sandsynligvis forårsage en forsinkelse i behandlingen af din ansøgning.
FIBA-turneringer omfatter alle FIBA-landsholdskonkurrencer, FIBA-klubturneringer, FIBA 3x3-konkurrencer og FIBA-anerkendte konkurrencer eller andre konkurrencer, der anvender FIBA's antidopingregler som reference.
Søg hos FIBA
National elite – Danmarks Basketball Forbund - DBBF
Hvis du tilhører gruppen national elite, skal du ansøge om TUE hos Anti Doping Danmark (ADD), medmindre du allerede er omfattet af gruppen af internationale udøvere.
Nationale eliteudøvere:
Kvindelandsholdet, herrelandsholdet og U20-herrelandsholdet, Nationalligaen (mænd)
Øvrige udøvere
Hvis du ikke tilhører ovennævnte grupper, behøver du ikke at søge om TUE på forhånd. Dispensation er kun nødvendig, hvis du bliver bedt om det i forbindelse med en dopingkontrol.
OBS!
Hvis du deltager i internationale konkurrencer (f.eks. åbne mesterskaber i Europa), er det altid en god idé at tjekke med arrangøren, om de kræver, at du har en TUE på forhånd – også selvom du ikke tilhører nogen af de ovennævnte grupper.
Uanset dit niveau skal du altid kunne dokumentere, at du har en medicinsk diagnose, der kræver behandlingen, hvis din medicin eller behandling er på Dopinglisten. Dette gælder, uanset om du skal søge TUE på forhånd eller ej.