Bro-science eller science?

Nej.

Steroider virker, og derfor er de attraktive for nogle at bruge. Men der findes ikke en “rigtig måde” at tage dem uden risiko for bivirkninger. 

Kroppe er forskellige. Nogle oplever hurtigt tydelige bivirkninger. Andre slipper i starten. Men forskningen dokumenterer, at der er stor risiko for alvorlige langtidsbivirkninger. 

Du kan ikke på forhånd vide:

• Hvordan lige præcis din krop reagerer
• Hvilke bivirkninger du får
• Hvornår og i hvilket omfang de rammer.

Det ved vi ikke. Faktisk er der ingen der ved det. Det er netop problemet.

Når peptider bliver omtalt som et lovligt quick fix til større muskler, øget restitution og fedtforbrænding eller flottere hud og hår uden bivirkninger, lyder det måske for godt til at være sandt. Fordi det ikke er sandt. 

Fakta er, at langt de fleste af de peptider, du hører om på sociale medier, slet ikke er godkendt til brug af mennesker. Det fleste peptider inden for træningsområder er kun til det, man kalder "forskningsbrug", hvilket i praksis her betyder, at de er stoppet i udviklingen som lægemidler. Det sker f.eks., hvis et stof ikke har den ønskede effekt og/eller har for voldsomme bivirkninger i forhold til virkningen. Derfor har de også en bogstav-tal-kombination frem for et navn, som godkendt medicin generelt har. 

Faktisk er mange af peptiderne, der omtales i træningsmiljøerne, slet ikke testet på mennesker. Der for har man teknisk set også ret, hvis man siger, at der ikke er nogen dokumenterede bivirkninger på mennesker. 

Husk også, at mange peptider til træningsmiljøerne bliver produceret i undergrundslaboratorier uden garanti for:

• at de er produceret under hygiejniske og sterile forhold
• at det kun indeholder det aktive stof, der står på pakken
• at det er korrekt doseret. 

Det gælder også selvom indpakningen ser professionel og medicinsk ud. 

Læs mere om peptider

Note!

Ordet peptider er i virkeligheden blot betegnelsen for den kemiske struktur. Derfor er der lovlige peptider i f.eks. kosmetik og medicin. Insulin og WeGovy er f.eks. peptider, som er lovlige at bruge, hvis man har fået det på recept hos sin læge, men de er stadig risikable at bruge uden vejledning fra lægen. . 

Nej.

For det første viser en blodprøve også først, når problemet ER opstået. Du kan derfor ikke bruge en blodprøve som sikkerhed for, at din brug af steroider eller andre stoffer er under kontrol.

For det andet kan blodprøver vise mange ting, men langt fra alt. De viser f.eks. ikke, om du har forsnævrede blodårer, øget risiko for blodpropper, forstørret hjerte eller er ved at udvikle depression, der bl.a. er kendte bivirkninger ved steroider.

En kur vil formentlig give en effekt. Men så snart du stopper, forsvinder effekten gradvist igen.

Det betyder, at mange oplever trang til at starte igen, at tage mere eller at fortsætte. Risikoen for bivirkninger og følelsen af afhængighed bliver større, jo længere tid man bruger stofferne, og jo mere man bruger.

Derudover risikerer du, at stofferne har påvirket din egen hormonbalance. For nogle vender den tilbage, og for andre gør den ikke. 

Det kan godt opleves sådan på sociale medier, men nej.

I virkeligheden er det kun en lille del af befolkningen, der bruger dopingstoffer som steroider, peptider og insulin. Undersøgelser viser, at kun omkring 1,4 % af befolkningen har taget stofferne.

Hvis du lader være med at bruge dopingstoffer, er du en del af det store flertal. Det gælder også selvom du træner seriøst. 

Nej, det kan være livsfarligt at bruge medicin, som ikke er ordineret af en læge og beregnet til dig.

Et eksempel er insulin, der bruges til behandling af diabetes.

Ved indtagelse er der risiko for hypoglykæmi (insulinchok), som i værste tilfælde kan resultere i dødsfald. Insulin kan desuden indirekte øge risikoen for åreforkalkning, hjerterytmeforstyrrelse, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. 

Desværre ikke.

Faktisk aner du ikke, hvad du propper i din krop, uanset hvor flot og overbevisende hjemmesiden, du har købt fra, er, eller hvor fornuftig en content creator, der linker, lyder. 

Mange sider ser professionelle ud med flotte etiketter, laboratoriefotos, medicinsk udstyr, "research use" og anmeldelser. Men det er ingen garanti for medicinsk kvalitet. Undersøgelser og forskning viser, at indholdet i produkterne i mange tilfælde ikke matcher det, der står på etiketten, og det er produceret i uautoriserede undergrundslaboratorier.

Derudover risikerer du også, at det er ulovligt at købe og importere produktet. 

Nej.

Synlige resultater som større og markerede muskler og lavere fedtprocent kan være tegn på en træningseffekt. Men mennesker responderer forskelligt på træning. Nogle bygger hurtigt muskelmasse, mens det tager længere tid for andre.

Men mange fremskridt sker, uden at spejlet viser det.  Du kan sagtens blive stærkere uden at dine muskler bliver større.

Resultater er meget mere end det, du kan se. 

Nej.

Der findes enkelte kosttilskud med dokumenteret effekt, andre har lille effekt, og mange virker slet ikke. Kosttilskud virker typisk, hvis du er i underskud af visse næringsstoffer. Det kommer du ikke, hvis du spiser nok og varieret. For langt de fleste giver en varieret kost det, kroppen har brug for, inklusive proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler, fibre mv.

Ingen kosttilskud kan erstatte god træning, kost, søvn og konsistens i arbejdet for træningsresultater.

Det lyder kedeligt, men helt grundlæggende opnår du de bedste resultater ved regelmæssig træning, varieret kost og gode søvnvaner.