Peptider
Peptider er små kæder af aminosyrer, der fungerer som signalstoffer i kroppen. Nogle indgår i godkendte lægemidler, mens andre indgår i kosmetik med tvivlsom effekt. Desuden er der en tredje gruppe peptider af ikke-godkendte stoffer, som promoveres flittigt på sociale medier og typisk sælges online fra udenlandske hjemmesider eller via sociale medier som Snapchat og Telegram.
Medicinsk anvendelse
Semaglutid er eksempel på et peptid, som indgår i-lægemidler, som anvendes til behandling af type 2-diabetes og vægttab. Insulin er et peptidhormon, som hjælper til regulering af blodsukkeret.
Anvendelse som doping
De ulovlige peptider markedsføres ofte med påstande om at kunne øge muskelmasse, give mere energi, øge restitution og heling af sener og muskler, fremme vægttab og forbedre sexlyst uden at der for langt størstedelen foreligger videnskabelig dokumentation på mennesker for disse effekter.
Samtidig promoveres de ofte som lovlige alternativer til steroider, selv om de i praksis kan være ulovlige at sælge og anvende, da de enten er dopingstoffer eller markedsføres med medicinske formål uden at være medicin. Produktionen af disse stoffer foregår ofte uden gennemsigtighed, typisk i udlandet, og der er ingen garanti for sterilitet, korrekt dosering eller renhed, hvilket øger risikoen ved brug.
Eksempler på ulovlige peptider, som klassificeres som doping er Ipamorelin/CJC-1295, pralmorelin og sermorelin. Derudover er der en række stoffer, som ikke er godkendt til mennesker herunder BPC-157, AOD-9604, GHK-Cu, SLU-PP-332, MOTS-c og TB 500.
Listen over stoffer, som er omfattet af Lov om forbud mod visse dopingmidler, opdateres løbende af Lægemiddelstyrelsen.
Bivirkninger
Når peptider indsprøjtes, er der blandt andet risiko for infektioner, forurening, fejldosering og alvorlige bivirkninger, såsom påvirkning af hormonbalancen og stofskiftet, som i værste tilfælde kan være livstruende.
Samtidig gør den globale og digitale handel det vanskeligt at begrænse udbredelsen, og især på sociale medier ses en tendens til, at brugen af peptiderne promoveres som værende ufarlig. Det kan føre til, at brugeren herunder helt unge mennesker undervurderer risikoen og eksperimenterer med stoffer, der i realiteten ikke er godkendte og sundhedsskadelige.
Anti Doping Danmark advarer mod brug af peptider, der ikke er godkendt til menneskebrug.
Når medicin ikke er gennemtestet på mennesker, kender ingen reelt virkningerne og bivirkningerne ved brug. Det gælder både på kort og lang sigt, men også i forhold til graden af bivirkningers alvorlighed.
Derfor fraråder Anti Doping Danmark at eksperimentere med brug af peptider, der ikke er godkendt til menneskebrug.
Lægemiddelstyrelsens gode råd
Der bliver desværre solgt ikke-godkendte produkter under betegnelsen peptider, som kan indeholde mange forskellige stoffer, eller hvor det ikke oplyses, hvad de indeholder. Derfor har Lægemiddelstyrelsen følgende gode råd, hvis man som forbruger vil passe godt på sin egen patientsikkerhed:
- Lægemiddelstyrelsen advarer på det kraftigste imod, at man på nettet og sociale medier køber produkter, der lover en præstationsfremmende effekt – uanset om de går under betegnelsen peptider eller andre navne. Man risikerer at få alvorlige bivirkninger, og der er ingen garanti for, at produkterne og indholdsstofferne er ægte og sikre at bruge.
- Hvis man køber lægemidler på nettet, bør man tjekke, om hjemmesiden har det grønne EU-logo, der viser, at forhandleren må sælge medicin til mennesker. Når man klikker på logoet, skal det føre videre til den EU-myndighed, der har registreret forhandleren. Så kan man dobbelttjekke på en liste om forhandleren er lovlig. Hvis der mangler dokumentation, anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at man ikke køber noget.
- Man må hverken sælge håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin via sociale medier og beskedtjenester, så du kan være helt sikker på, at det er klart ulovligt, hvis nogen forsøger at sælge medicin via disse kanaler. Af hensyn til din egen sikkerhed bør du aldrig købe medicin fra ulovlige forhandlere.
- Generelt skal man være på vagt over for annoncer og videoer, der promoverer lægemidler, som ikke også kan fås på et fysisk apotek. Og hvis der er tale om et receptpligtigt lægemiddel, skal man altid kun købe det på et apotek, og man skal altid gå til lægen først for at tale om de risici, der kan være for den enkelte patient ved at bruge medicinen.