Til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser

Skal du undervise om antidoping, matchfixing, fairplay eller krop og træning, stiller ADD viden og undervisningsmateriale til rådighed.

Elever i grundskolen
Til elever i 4.-7. klasse har ADD i samarbejde med organisationer med Skole OL udarbejdet materialet ’Fairplay i idrætten’.

Hent undervisningsmaterialet 'Fairplay i idrætten'

Til elever i 8.-10. klasse har ADD i samarbejde med Hjørring, Holbæk, Odense og Aalborg Kommuner udarbejdet undervisningsmaterialet ’Unge, krop, træning og doping’, der på tværs af forskellige fag sætter fokus på problematikker relateret til unges krop og træning samt risikoen for at bruge doping.

Hent undervisningsmaterialet ’Unge, krop, træning og doping’

Elever på ungdomsuddannelser
ADD har ikke nyt undervisningsmateriale specifikt målrettet elever på ungdomsuddannelser. ADD opfordrer til evt. at vælge relevante opgaver fra f.eks. materialet ’Unge, krop, træning og doping’, som kunne være relevante.

ADD har tidligere udarbejdet undervisningsmaterialet ’Doping. Forfængelighed eller præstationstrang’ (2004), der er målrettet elever på ungdomsuddannelser. Materialet har nogle år på bagen, men der er fortsat eventuelle relevante opgaver i regi af ungdomsuddannelser.

Hent ’Doping. Forfængelighed eller præstationstrang’

Opgaveskrivning
Har du elever, som skal skrive opgave inden for områderne antidoping og matchfixing, kan de hente inspiration på undersiden ’Til elever’. Her er links til, hvor eleverne kan hente viden om antidoping og matchfixing, ligesom der er link til en spørgeformular, hvis de ikke finder svar på de spørgsmål, de skal svare på. ADD opfordrer til, at eleverne først forsøger at finde svar på hjemmesiden eller via andre kilder til viden, inden de sender deres spørgsmål til ADD. 

Til orientering giver ADD af ressourcemæssige årsager ikke interviews til elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Ren vinder
Ved at gennemføre ADD’s e-læringsprogram ’Ren vinder’ kan elever få en grundlæggende viden om antidopingreglerne.

Programmet består af syv moduler, som hver varer 3-4 minutter at gennemføre. Man kan tage ét modul ad gangen eller gennemføre hele programmet på én gang.

Prøv 'Ren vinder'

Ældre undervisningsmateriale
ADD har samlet gamle opgaver målrettet elever i såvel grundskolen som på ungdomsuddannelser i en pdf. Materialet er af ældre dato, men undervisere kan eventuelt hente inspiration til opgaver til eleverne.

Her er ligeledes opgaver målrettet undervisningsmaterialet ’Doping. Forfængelighed eller præstationstrang’.

Download opgaver om doping 

Videomateriale
Som inspiration til undervisningsforløb linker ADD også til en række videoer, der på hver sin måde og med hvert sit fokus belyser antidopingområdet.

Se, hvordan en dopingkontrol foregår

 

Se ADD’s kampagnevideoer til #RenTræning og #RenStyrke

 

Se filmen ’Bigger than big’, der handler om udviklingen i bodybuilding

 

Se den korte dokumentar om den tidligere østtyske kuglestøder Andreas Krieger, der beretter om de tragiske konsekvenser for en idrætsudøver, der har været underlagt et statsligt dopingprogram. Programmet er udgivet af den amerikanske antidopingorganisation, USADA, og den tyske antidopingorganisation, NADA.

 

Se den tidligere cykelrytter Tyler Hamilton fortælle om sin tid med dopingbrug. Drug Free Sport New Zealand har produceret de tre videoer.