Matchfixing

Hvad er matchfixing?

Matchfixing er manipulation af idrætskonkurrencer – kort fortalt aftalt spil.

Er det ulovligt at matchfixe?

På matchfixingområdet er der både national lovgivning og regler gældende for idrætten.

 

I henhold til den nationale lovgivning er det ulovligt at matchfixe. Konkret er matchfixing omfattet af Straffelovens § 279 (Bedrageri), når det gælder snyd, der involverer formuetab, altså at nogen mister penge. Ligeledes er manipulation af idrætskonkurrencer indskrevet i Lov om fremme af integritet i idrætten (§10b). Brud på lovgivningen bliver afgjort ved landets domstole.

 

Yderligere er matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd forbudt i henhold til idrættens regler, nærmere bestemt i matchfixingreglerne. Det betyder, at det er forbudt for alle idrætsaktive og andre tilknyttet specialforbund og aktiviteter under Danmarks Idrætsforbund at manipulere idrætskonkurrencer eller at have det, der kaldes ”tilsvarende uetisk adfærd”. Brud på reglerne bliver afgjort af Matchfixingnævnet under Danmarks Idrætsforbund.

Hvad siger lovgivningen om matchfixing?

Matchfixing – eller manipulation af idrætskonkurrencer – er omfattet af Lov om fremme af integritet i idrætten (§ 10b), med mindre forseelsen falder under Straffelovens § 279 (Bedrageri).

Hvad er idrættens regler mod matchfixing?

Danmarks Idrætsforbund har et regelsæt mod matchfixing gældende for alle idrætsaktive, trænere, ledere, dommere med flere tilknyttet specialforbund og aktiviteter under Danmarks Idrætsforbund.

 

Reglerne skelner mellem forseelser, der defineres som henholdsvis matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd.

 

Eksempler på matchfixing kan være:

  • Forsætlig manipulation af resultatet af en idrætskonkurrence.
  • Forsætlig underpræstation.
  • Forsætligt nederlag i en konkurrence.
  • Bestikkelse af eller trusler mod en anden person for at påvirke idrætskonkurrencen i en bestemt retning.

Eksempler på uetisk adfærd kan være:

  • Misbrug af intern viden ved f.eks. at videregive informationer, der kan udnyttes i forbindelse med betting – det vil sige pengespil.
  • Spil på egen konkurrence – også selvom der spilles på sejr.
  • Modtagelse af gaver, der ikke hænger naturligt sammen med den pågældende konkurrence.

Reglerne forpligter desuden udøvere til at reagere, hvis de har kendskab til eller mistanke om matchfixing eller selv bliver kontaktet med henblik på at manipulere en konkurrence.

 

Overtrædelse af reglerne mod matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd kan straffes med udelukkelse fra idrætten, økonomisk sanktion (f.eks. bøde eller fratagelse af præmie) og/eller diskvalifikation/annullering af resultater.

 

Dansk Boldspil-Union har et supplerende regelsæt til DIF’s matchfixingregler, der gælder for alle, der er aktive i regi af DBU.

Hvorfor er matchfixing forbudt i idrætten?

Ikke at kende udfaldet af en idrætskonkurrence er spændingen ved at deltage i og følge konkurrencen. Når elementet af spænding og uforudsigeligheden forsvinder, mister idrætten en vigtig værdi og fundamentet for konkurrence.

Hvorfor vælger nogle at manipulere en konkurrence?

Det er svært at sige, hvad den enkeltes motiver for at manipulere en kamp er.

 

Eksempler kunne være økonomisk vinding ved f.eks. at få penge for et bestemt resultat eller at have spillet på et bestemt resultat.

 

Der kan også være sportslige motiver, hvor et bestemt resultat kan give eksempelvis favorable vilkår i den videre turnering.

Kan man skjule, at man har manipuleret en konkurrence?

Det kan i mange tilfælde være svært at gennemskue, om en konkurrence er manipuleret eller ej. Hvis forsvaret ikke når hjem at dække op i håndbold, hvis fodboldmålmanden ikke når bolden, hvis tennisspilleren kommer til at skyde ud tre gange i træk, eller ishockeydommeren dømmer et tvivlsomt straffeslag: Er det så udtryk for, at personen ikke mestrer dette i den konkrete situation, at vedkommende har en dårlig dag, eller er der faktisk tale om forsøg på at påvirke resultatet af konkurrencen?

 

Det kan være svært at vurdere, og derfor er der risiko, at det er muligt at skjule manipulation af en konkurrence, hvis det maskeres tydeligt nok.

 

Der er dog også eksempler på, at forsøg på at påvirke resultatet en bestemt retning ikke har været maskeret særligt godt. Et eksempel på dette fandt sted under OL i London i 2012 i badmintonkonkurrencen, hvor begge hold i en damedouble ønskede at tabe for at undgå en stærk modstander i næste kamp.

I hvilke idrætter er matchfixing mest udbredt?

Det er ikke muligt at sige, i hvilke idrætter matchfixing er mest udbredt. Der er ikke undersøgelser af, hvor udbredt matchfixing er i de enkelte idrætter. Ligeledes kan der være skyggetal for eventuelle manipulerede konkurrencer, som ikke er blevet opdaget.

 

Alle konkurrencer kan manipuleres. Men der kan være elementer i idrættens struktur, som har indflydelse på, hvor stor risikoen er for manipulation af konkurrencen. Det kan være konkurrence- eller turneringsstrukturen, hvor f.eks. kampe, hvor resultatet er ligegyldigt, eller endnu værre, hvor det kan betale sig at tabe, der øger risikoen for manipulation. Det kan også være økonomiske forhold, hvor der kan være fristende at forsøge at manipulere konkurrencer, herunder hvis der f.eks. er problemer med udbetaling af løn, som der har været eksempler på i østeuropæiske fodboldklubber, hvilket har fristet eller tvunget nogle til at tjene penge via matchfixing.

Hvad sker der, hvis det bliver opdaget, at man har manipuleret en konkurrence?

Konsekvenserne af, at manipulation af en konkurrence bliver opdaget, afhænger af, hvilke love og regler manipulationen af en konkurrence vedrører.

 

Hvis forseelsen falder under den nationale lovgivning, bliver sagen afgjort ved domstolene og kan ved alvorlige forseelser straffes med fængsel.

 

Hvis forseelsen falder under idrættens regelsæt (DIF’s matchfixingregler og/eller DBU’s matchfixingregler) afgøres sagerne i Matchfixingnævnet. Her risikerer man udelukkelse fra idrætten, økonomisk sanktion (f.eks. bøde eller fratagelse af præmie) og/eller diskvalifikation/annullering af resultater.

Hvordan arbejder ADD med bekæmpelse af matchfixing?

Danmarks regering har underskrevet Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer. Konventionen forpligter de underskrivende lande til at oprette en national platform til bekæmpelse af matchfixing. I Danmark har vi Den nationale platform til bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer (i daglig tale Den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing). Her sidder repræsentanter fra følgende organisationer: Kulturministeriet, Rigsadvokaturen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), Spillemyndigheden, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Boldspil-Union, Danske Spil, Danish Online Gambling Association og Anti Doping Danmark (sekretariat).

 

Anti Doping Danmark er af kulturministeren udnævnt som sekretariat for Den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing. Rollen indebærer, at ADD koordinerer møder i regi af platformen. Ligeledes er ADD ansvarlig for Stop Matchfixing-hotlinen, hvor man kan indberette kendskab til eller mistanke om matchfixing eller tilsvarende uetisk adfærd via en onlineformular, via appen Stop Matchfixing eller på telefon +45 70 70 70 94. ADD validerer informationerne og sender videre til relevante organisationer og myndigheder til eventuel sagsbehandling.

 

Ligeledes samarbejder ADD med nationale og internationale aktører om koordineringen af indsatsen mod matchfixing.

Kan ADD stoppe matchfixing?

Matchfixing kan være organiseret og trække tråde til kriminelle i internationale spillesyndikater, hvor mange i dag har base i Asien. At bekæmpe matchfixing, der går på tværs af mange lande, kræver en koordineret indsats mellem såvel forskellige lande som forskellige typer af organisationer.

 

Netop erkendelsen af, at indsatsen mod matchfixing kræver involvering af mange typer af organisationer, betyder, at den danske platform til bekæmpelse af matchfixing består af mange typer af organisationer, der på hver sin måde kan bidrage til bekæmpelsen.

 

ADD kan med andre ord ikke stoppe matchfixing selv, men bidrage til den samlede nationale og internationale indsats.