Generelt om doping

Hvad er doping?

Doping defineres som overtrædelse af antidopingreglerne.

 

Du overtræder antidopingreglerne, hvis du:

  • Har tilstedeværelse af et forbudt stof, dets metabolitter eller markører i en dopingprøve.
  • Bevidst bruger, forsøger at bruge eller utilsigtet bruger et stof eller en metode, der er på Dopinglisten.
  • Undlader at medvirke til dopingkontrol.
  • Manipulerer med dopingprøve eller dopingkontrol.
  • Handler med eller besidder forbudte stoffer og metoder.
  • Medvirker til at andre overtræder eller forsøger at overtræde antidopingreglerne.

For at et stof eller en metode ender på Dopinglisten skal mindst to af følgende kriterier være opfyldt:

  1. Det skal være præstationsfremmende
  2. Det skal være sundhedsskadeligt
  3. Det skal være imod sportens ånd

Dopinglisten er inddelt i tre kategorier:

  • Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence)
  • Stoffer og metoder forbudt i konkurrence
  • Stoffer og metoder forbudt i visse idrætsgrene

Fitnesscentre er ikke underlagt de samme ovenstående regler. Men i fitnesscentre, som samarbejder med Anti Doping Danmark er det forbudt at tage nogle dopingstoffer, som er beskrevet i ’Lov om forbud mod visse dopingmidler’.

Hvilke former for doping findes der?

Hvad, man definerer som doping, kan variere og afhænger af, hvilket regi man dyrker idræt i.

 

Hvis man dyrker idræt i regi af den organiserede idræt (f.eks. i regi af idrætsforeninger, der er medlemmer af specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, af DGI eller Dansk Firmaidrætsforbund), er stoffer på Dopinglisten forbudte at have i kroppen.

 

Hvis man dyrker idræt i et kommercielt motions- og fitnesscenter, som samarbejder med Anti Doping Danmark, er det kun stoffer, der er omtalt i ’Lov om forbud mod visse dopingmidler’, der er forbudte at have i kroppen. Stofferne i ’Lov om forbud mod visse dopingmidler’ er desuden ulovlige at fremstille, indføre, udføre, forhandle, udlevere, fordele eller besidde, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål.

 

Du kan læse mere om nogle af de mest kendte dopingstoffer under afsnittet ’Dopingstoffer og -metoder’.

Hvorfor vælger nogle at tage doping?

Der er ingen entydige svar på, hvorfor nogle vælger at dope sig, og der kan være vidt forskellige motiver i spil. Derfor kan man heller ikke tegne en klar profil af den typiske dopingbruger. Doping findes i alle samfundslag og blandt både mænd og kvinder.

 

I et præstationsaspekt kan brug af doping handle om at ville vinde for enhver pris for at få hæder, ære, anerkendelse, sponsorer og pengepræmier. Det kan også handle om at indfri forventninger eller at komme hurtigt tilbage fra en skade, for at nævne eksempler.

 

Brug af doping kan også handle om at opnå et bestemt udseende. Nogle doper sig for at forme kroppen på en bestemt måde, for måske derigennem at opnå større selvtilfredshed, øget selvfølelse og selvtillid samt anerkendelse fra andre.

Hvilke bivirkninger er der ved brug af doping?

Der findes mange forskellige typer af dopingstoffer, og eventuelle bivirkninger og konsekvenser for helbredet afhænger af det enkelte stof.

 

Der kan være fysiske og psykiske bivirkninger, og ved nogle dopingstoffer er der risiko for afhængighed.

Hvordan påvirker doping kroppen?

Der findes mange forskellige typer af dopingstoffer, som har forskellige virkninger og bivirkninger.

 

Hvordan dopingstoffet påvirker kroppen afhænger af stoffet.

 

Nogle stoffer har f.eks. til hensigt at gøre kroppen mere udholdende, så man kan løbe længere på kortere tid, mens andre stoffer f.eks. har til hensigt at gøre kroppen større og stærkere.

 

Hvor meget doping, det kræver at få en effekt, handler om f.eks. træningsmængde, hvilket stof der er tale om, men det handler også rigtig meget om den enkelte persons fysiologi og respons på det enkelte stof.

Hvorfor er doping forbudt?

Doping er forbudt i konkurrenceidrætten, fordi det undergraver idrættens værdier og integritet.

 

Derudover kan doping være sundhedsskadeligt.

 

Forbud mod brug af doping i nogle fitnesscentre kan handle om, at centret ønsker at have medlemmer, der er realistiske rollemodeller.

Hvad er det mest udbredte dopingstof?

Meget doping foregår i det skjulte, og derfor er det svært at sige noget præcist om, hvilke typer af dopingstoffer der er mest udbredte. Det er også svært at sige noget om, hvor mange der tager doping.

 

Hvilket dopingstof, der bliver brugt, afhænger af den effekt, vedkommende ønsker at få – f.eks. øget styrke, udholdenhed eller hurtigt vægttab.

Hvordan indtages dopingstoffer?

Der er forskellige måder at tage doping på. De fleste indtages i pilleform (oralt) eller med en sprøjte (injektion).

 

Der er også metoder, som er forbudt. F.eks. er det forbudt at tage blod ud af kroppen for at injicere det senere for at øge mængden af røde blodlegemer.

Kan man skjule, at man doper sig?

Der findes stoffer til at sløre brugen af dopingstoffer. Men disse stoffer er også på dopinglisten.

Hvorfor bliver nogle ikke taget for doping, selvom de doper sig?

Det er ikke muligt at teste alle idrætsudøvere hele tiden. En af grundene er, at dopingkontrol og analyse af dopingprøver er kostbar.

 

Derfor er der naturligvis en risiko for, at nogle udnytter dette – eller satser på at undgå kontrol – for at dope sig.

 

Antidopingmyndighederne arbejder dog hele tiden på at skærpe antidopingindsatsen. Det sker bl.a. ved at målrette kontrolarbejdet, ved at laboratoriernes analyser hele tiden bliver bedre og ved løbende at udvikle nye metoder til at opdage dopingbrug (f.eks. biologisk pas). Målet er at gøre det så svært som muligt at snyde ved at bruge doping.

Hvor udbredt er doping? Er doping mere udbredt i nogle idrætsgrene?

Fordi doping er forbudt og mange steder også tabubelagt, foregår det ofte i det skjulte. Derfor er der pt. ikke valide tal for, hvor udbredt det er at bruge doping.

 

Anti Doping Danmark arbejder for at forebygge og bekæmpe brugen af doping.

 

Der er idrætsgrene, hvor man kan få mere ud af at bruge doping end andre idrætsgrene, hvorfor risikoen for brug af doping er større i disse idrætsgrene. Det kan f.eks. være styrkekrævende idrætsgrene og idrætsgrene, der kræver stor udholdenhed.

Hvor får idrætsudøvere doping fra? Hvad koster det?

Det er ulovligt at besidde og distribuere doping. Salg af doping foregår derfor i det skjulte. Dvs. at det ofte bliver solgt på det sorte marked – via kriminelle miljøer eller på internettet.

 

Fordi doping er ulovligt, er det ikke til at sige, hvad prisen på dopingstoffer er. Det varierer også efter hvilket stof, der er tale om, kvaliteten og mængden af stoffet.

Hvordan påvirker doping samfundet?

I idrætten kan nogle udøvere ønske at forbedre deres præstation ved hjælp af forbudte dopingstoffer – altså forsøger disse udøvere at snyde sig til en bedre præstation.

 

Samfundsmæssigt kan dette påvirke folks syn på idrætskonkurrencer og udøverne, og det kan bidrage til at ødelægge spændingselementet, når man deltager i eller ser idrætskonkurrencer.

 

Sundhedsmæssigt kan brug af doping også påvirke i en samfundsmæssig kontekst. Brug af nogle dopingstoffer indebærer en betydelig risiko for bivirkninger (se f.eks. mere i afsnittet ’Dopingstoffer og -metoder). Bivirkninger kan indebære påvirkning af helbredet hos personer, der har dopet sig, og behov for behandling i sundhedssystemet. Dette kan koste samfundet penge, når personer skal behandles for bivirkninger efter brug af doping.

Hvordan påvirker brug af doping idrætten?

Doping kan have indflydelse på den enkelte udøvers præstation – og dermed hvordan vedkommende klarer sig i en konkurrence. På den måde kan en dopet udøver påvirke idrætskonkurrencer ved f.eks. at opnå en større chance for at vinde. Dette tolkes som snyd.

Hvad er et biologisk pas?

Nogle eliteidrætsudøvere har et biologisk pas, som løbende kortlægger udviklingen på idrætsudøverens biologiske værdier. I det biologiske pas indgår blodpas og steroidpas.

 

Resultater af løbende blod- og urinprøver lægges ind og indgår i udøverens biologiske pas. Anti Doping Danmark bruger de biologiske pas til at undersøge, om der er udsving i værdierne, som potentielt kan være udtryk for brug af doping.

 

Antidopingorganisationerne vælger, hvem der skal have biologisk pas, og orienterer udøverne om dette.

Hvad er WADA?

WADA står for World Anti-Doping Agency. WADA er den internationale antidopingorgansation, som står for at harmonisere reglerne internationalt på antidopingområdet og at udvikle de nationale og internationale antidopingprogrammer.

 

WADA’s aktiviteter indbefatter finansiering af videnskabelig forskning på dopingområdet, udvikling af uddannelse til idrætsudøvere, trænere og ledere, udvikling af antidopingorganisationer og meget andet.

 

Læs mere om WADA

Hvad er objektivt ansvar?

Idrætsudøvere er selv ansvarlige for alt, der er i deres krop. Dvs. at de har ansvaret for, hvad de indtager, f.eks. gennem mad og drikke eller tilfører kroppen på anden vis. Den juridiske betegnelse for dette er objektivt ansvar.

 

Udøveren står dermed altid til ansvar for en positiv dopingprøve, også selvom den ikke er som følge af bevidst doping.

 

Det er som udgangspunkt ikke en undskyldning, at udøveren ikke kender antidopingreglerne, at udøveren  har fået et produkt uden at vide, hvad det indeholder, at et kosttilskud indeholder et forbudt, stof som ikke er angivet på varedeklarationen, eller at udøveren har brugt en forbudt metode, f.eks. fået intravenøse infusioner eller indsprøjtninger af mere end 100 ml i løbet af 12 timer.

 

Om brugen eller forsøg på brug lykkes eller mislykkes spiller ingen rolle.