Steroider, testosteron og væksthormon

Testosteron er et naturligt forekommende kønshormon hos mænd, der findes i mindre koncentrationer hos kvinder. Mænd producerer testosteron i testiklerne, mens kvinder producerer testosteron i æggestokkene og binyrebarken.

Anabole androgene steroider (AAS) er fællesbetegnelsen for testosteron og kunstigt fremstillede testosteronlignende stoffer. Disse er kendt for deres vævs- og muskelopbyggende effekt.

AAS bruges til medicinsk behandling af mænd med lav testosteronproduktion eller til behandling af sygdomme, der resulterer i reduceret muskelmasse, f.eks. AIDS og kræft.

AAS betegnes som doping, når de bruges uden medicinsk diagnose og recept med henblik på en præstationsfremmende effekt eller til at opnå et bestemt udseende.

Læs mere om anabole androgene steroider

Hvor mange steroidkure, der skal til, før der kommer bivirkninger, og brugen bliver farlig, afhænger af den enkelte krop.

Forskning viser, at nogle oplever bivirkninger efter blot én kur af anabole androgene steroider.

Anabole androgene steroiders (AAS) medicinske anvendelse er begrænset til få tilfælde, hvor kroppen ikke selv producerer testosteron eller lignende stoffer, eller hvis sygdom resulterer i en reduceret muskelmasse (f.eks. AIDS og kræft).

For at et medicinsk præparat bliver godkendt til lægeordineret medicinsk behandling, skal det gennemgå adskillige tests og forsøg, så virkninger og bivirkninger er afdækket. Den type af tests og forsøg har afdækket, at AAS har bivirkninger i selv lægeordinerede doser. Derfor er indtag forbundet med en risiko, selv når de indtages kontrolleret.

Brugere af AAS i træningsmiljøerne, hvor brugen betegnes som doping, indtager ofte doser, der er langt større end ved medicinsk behandling, hvilket indebærer en betydelig risiko.

Undersøgelser af AAS, der er taget i tolden, viser desuden, at indholdet i forsendelserne i mange tilfælde indeholder andre stoffer end dem, der er angivet, eller stoffer i andre mængder end angivet. Dette indebærer ligeledes en betydelig risiko for dem, der indtager stofferne.

Alle kroppe er forskellige, og deres modtagelighed og følsomhed over for forskellige præparater varierer. Der findes derfor ikke en generel grænse for, hvor meget den enkelte person kan tåle, hvor længe eller hvor ofte, for at det er farligt.

To personer kan reagere vidt forskelligt på den samme dosis præparat. Derfor kan andres erfaringer ikke bruges som vidensgrundlag for et præparats effekt og sikkerhed, når det gælder virkning og bivirkning.

Medicinske tests og forsøg med anabole androgene steroider til medicinsk brug viser, at selv små doser er forbundet med risiko for bivirkninger.

Anabole androgene steroider står på listen over stoffer, som efter Lægemiddelstyrelsens vurdering hører ind under §1 i Lov om forbud mod visse dopingmidler. Det betyder, at disse stoffer bl.a. er forbudte at besidde og distribuere.

Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel op til to år.

Ved skærpende omstændigheder i dopingsager øges strafferammen til seks år jf. straffelovens §191a.

Anabole androgene steroider (AAS) er kendt for deres vævs- og muskelopbyggende effekt.

AAS kan indtages i form af piller, indsprøjtninger, cremer eller plastre.

Der er risiko for at blive afhængig af at benytte anabole androgene steroider (AAS).

Når man indtager AAS, kan kroppen helt eller delvist stoppe med at producere testosteron selv. Når misbruget ophører, går der tid, før kroppen begynder at producerer den normale mængde testosteron igen.

Forskning viser, at nogle risikerer ikke at genvinde deres normale testosteronproduktion igen. I overgangsperioden kan man opleve reduceret sexlyst, erektionsproblemer og depressive symptomer som følge af den lavere testosteronproduktion.

For at undgå disse symptomer vil det være fristende at påbegynde en ny kur med AAS.

Ligeledes kan nogle få en psykisk afhængighed af at se ud på den måde, steroidbrugeren gør, efter at have taget en kur, og nogle kan savne det sus, de oplever, når de træner på AAS.

Brug af anabole androgene steroider (AAS) er forbundet med risiko for en række fysiske og psykiske bivirkninger.

Fysiske bivirkninger

Risikoen for nogle fysiske bivirkninger er ens hos både mænd og kvinder. Det drejer sig om udvikling af akne (bumser), leverskade og hurtig vægtøgning.

Derudover har forskere hos mænd fundet nedsat insulinfølsomhed og øget kolesterol, som kan resultere i sukkersyge, øget karstivhed og deraf forøget blodtryk samt nedsat pumpeevne af hjertet selv flere år efter endt brug af AAS. Desuden er administration af AAS forbundet med risiko for skrumpede testikler, forringet sædkvalitet og deraf nedsat forplantningsevne samt forstørret prostata (blærehalskirtel).

For kvinder medfører brug af anabole steroider blandt andet risiko for klitorisforstørrelse og menstruationsforstyrrelser samt maskuliniserede bivirkninger i form af skægvækst og øget behåring.

Psykiske bivirkninger

Misbrug af AAS indebærer også risiko for en række psykiske bivirkninger herunder depressive symptomer og humørsvingninger.

Afhængighed

Der er risiko for at blive afhængig af at benytte AAS. Når man indtager AAS, kan kroppen helt eller delvist stoppe med at producere testosteron selv. Når misbruget ophører, går der tid, før kroppen begynder at producere den normale mængde testosteron igen.

I nogle tilfælde risikerer man ikke at genetablere sin normale testosteronproduktion. I overgangsperioden kan man opleve nedsat sexlyst, erektionsproblemer og symptomer på depression som følge af den lavere testosteronproduktion. For at undgå disse symptomer er det fristende at påbegynde en ny kur med AAS.

Ligeledes oplever nogle en psykisk afhængighed af at se ud på den måde, steroidbrugeren gør på en kur, og nogle kan savne det sus, de oplever, når de træner på AAS.

Væksthormon, kaldet human growth hormone (hGH) eller growth hormone (GH), produceres naturligt i hypofysen og er et såkaldt peptidhormon. Væksthormon har, som navnet antyder, betydning for kroppens længdevækst, især hos børn og unge.

Afgivelsen af væksthormon til blodet varierer i løbet af et døgn og kan stimuleres af motion, stress, lavt blodsukker og en række andre faktorer.

Læs mere om væksthormon

Som navnet antyder, har naturligt væksthormon betydning for kroppens længdevækst, især i barndommen og ungdommen.

I dopingsammenhæng anvendes væksthormon til at øge stofskiftet og dermed fedtforbrændingen, til at styrke bindevæv og sener samt for at øge proteinopbygningen i kroppen. Stærkere sener betyder f.eks., at man kan træne hårdere, og hvis man er blevet skadet, kan man restituere hurtigere.

Den akutte bivirkning af væksthormon er væskeophobning, muskel- og ledsmerter samt føleforstyrrelser især omkring hænderne.

Desuden er brug af væksthormon forbundet med øget mængde insulin i blodet, som kan forårsage hjertekarsygdomme. I nogle patientgrupper har brug af væksthormonforårsaget tidlig død.