Andet

Et stof eller en metode skal opfylde to af følgende kriterier for at komme på dopinglisten:

• Præstationsfremmende
• Sundhedsskadeligt
• I strid med sportens ånd

WADA har vurderet, at akupunktur og massage ikke opfylder minimum to af disse kriterier, hvorfor det ikke er forbudt i henhold til Dopinglisten.

Koffein var tidligere på Dopinglisten, men blev fjernet fra listen i 2004.

Koffein findes i mange almindelige fødevarer, hvilket vanskeliggør processen med at skelne forbudt brug af koffein fra tilladt brug (i form af kaffe, cola mv.). Det betyder, at det er nødvendigt at tillade stoffet i en hvis mængde.

WADA overvåger fortsat koffein med henblik på at vurdere problematisk brug af stoffet blandt idrætsudøvere.

Det er ikke forbudt at drikke Red Bull og andre lignende opkvikkende drikke. Det opkvikkende stof er koffein, som ikke er på Dopinglisten.

Vær opmærksom på risikoen for at indtage opkvikkende drikke (f.eks. preworkouts), der kan være forurenet med forbudte stoffer. Idrætsudøvere står altid til ansvar for eventuelle forbudte stoffer i kroppen.

Alkohol har tidligere været forbudt i visse idrætsgrene i henhold til Dopinglisten. Men det er blevet vurderet, at det ikke lever op til to af de krævede kriterier, der skal til, for at et stof eller en metode kommer på Dopinglisten.

For idrætter, hvor det er relevant med alkoholregler, er det indskrevet i den enkelte idrætsgrens regler.

Smerte er noget, langt de fleste idrætsudøvere oplever i forbindelse med deres idræt – enten i forbindelse med skadesperioder, akutte traumer eller den fysiske udfoldelse, som er forbundet med at gennemføre et træningspas eller en kamp.

Der findes en lang række forskellig typer medicin til at dæmpe smerter lige fra de kraftigt smertestillende opioider såsom morfin og metadon, der er receptpligtige, til mildere stoffer som paracetamol (fx Panodil eller Pamol) og ibuprofen (fx Ipren), som kan fås i håndkøb.

Nogle af de kraftigt smertestillende stoffer er på Dopinglisten og listet under stofgruppen ’Narkotika’. Disse er forbudt i forbindelse med konkurrence. Det vil sige, at forefindes disse stoffer i en prøve, der er opsamlet i forbindelse med konkurrence, kan man få en dopingsanktion. Dog kan man altid søge om en medicinsk dispensation, hvis stoffet er indtaget i forbindelse med en smertebehandling ordineret af en læge.

Disse kraftigt smertestillende stoffer kan påvirke motorikken negativt og give psykisk afhængighed. I idrætsmæssig sammenhæng har brugen af stoffet Tramadol vist sig at være udbredt i nogle idrætsgrene, og nyere studier har vist, at det kan være præstationsfremmende. Blandt andet derfor er det blevet besluttet at tilføje Tramadol til Dopinglisten fra 2024.

De mildere stoffer som paracetamol og ibuprofen er ikke på Dopinglisten, og nogle undersøgelser har vist, at brugen af disse er meget udbredt i visse idrætsgrene. Her bruges de ikke alene til at dæmpe smerter fra eksempelvis skader men også præventivt til i højere grad at kunne presse sig selv mere, i takt med at den fysiske udfoldelse bliver hårdere.

Der kan være bivirkninger forbundet med selv de mildere smertestillende stoffer som f.eks. mavesmerter og diarré, og Sundhedsstyrelsen anbefaler altid at bruge lægemidlerne i kortest mulig tid og i lavest mulig dosis.

Er man i tvivl om, hvorvidt et smertestillende præparat er på Dopinglisten, anbefaler vi, at man tjekker medicinen på Anti Doping Danmarks medicin-app ’Anti Doping Danmark’. Nogle idrætsforbund har lavet en intern politik ift. at regulere brugen af smertestillende medicin for deres udøvere. Det kan være en god idé at gå i dialog med udøvere og pårørende, hvis man i klubber eller forbund oplever et misbrug af smertestillende medicin blandt udøverne. Specielt helt ned i ungdomsrækkerne.