Narkotika

Narkotiske stoffer i en antidopingsammenhæng er beslægtede med det kendte stof morfin.

Morfin påvirker vejrtrækningen så vejrtrækningsrytmen sænkes. Er den pågældende dosis for voldsom, kan vejrtrækningen blive hæmmet og i værste fald stoppe.

 

Effekten er mindre på hjerte/ kredsløbssystemet, hvor der skal meget store doser til, før blodtrykket falder.

 

Morfin virker kraftigt smertestillende ved at påvirke centralnervesystemet (CNS).

 

Forbudte narkotiske stoffer er blandt andet:

  • Morfin
  • Heroin
  • Metadon

Medicinsk anvendelse

Stærke narkotika som morfin og metadon anvendes i lægeverdenen som smertelindrende midler. For nogle stoffers vedkommende anvendes de også ved muskel-, led- og seneskader.

 

Anvendelse som doping

Narkotika anvendes på grund af den smertelindrende effekt.

 

Bivirkninger

En af de mest betydelige bivirkninger ved narkotika er deres stærkt vanedannende effekt. Det betyder, at det er særdeles svært at stoppe sit misbrug, når først det er påbegyndt. Bivirkningerne fra narkotiske stoffer spænder fra nedsat motorik og koordinationsevne til psykiske depressioner.

 

Brug kan også medføre nedsat forplantningsevne og kronisk hovedpine.