Erytropoietin (EPO)

EPO er forkortelse for hormonet erytropoietin. Hormonet produceres hovedsageligt i nyrerne, hvorefter det via blodbanen bliver transporteret til knoglemarven. Her stimulerer det modningsprocessen af røde blodceller i knoglemarven.

De røde blodceller transporter ilt til kroppens celler, og et eventuelt fald i iltindholdet i blodet registreres i nyrerne og stimulerer til øget EPO-produktion.

Kunstigt fremstillet EPO blev godkendt som lægemiddel i 1989. Stoffet kom på dopinglisten året efter.

Medicinsk anvendelse
EPO bliver brugt som lægemiddel bl.a. i behandlingen af patienter med kroniske nyreskader, der har lav blodprocent på grund af reduceret EPO-produktion. Den øgede iltbærende kapacitet som resultat af EPO-indtag vil afhjælpe træthed i disse patienter. Effekten af EPO kan vare i op til flere uger.

Anvendelse som doping
EPO anvendes i dopingsammenhæng på samme måde som til medicinsk anvendelse, nemlig til kunstigt at øge mængden af de røde blodlegemer i kroppen. Jo flere røde blodlegemer, der er i blodet, jo mere ilt kan blodet føre ud til de arbejdende muskler og dermed forbedre præstationen specielt i udholdenhedsidrætsgrene.

De første rygter om, at EPO blev brugt til at fremme præstationen i udholdenhedsidrætsgrene startede i slutningen af 1980’erne, hvor flere hollandske cykelryttere pludseligt og uforklarligt døde, mens de sov. De døde angiveligt pga. af blodpropper forårsaget af for tykt blod.

Bivirkninger
Ved brug af EPO bliver blodet tykkere, og der er risiko for forhøjet blodtryk samt øget risiko for blodpropper.