Tamoxifen bliver omfattet af Lov om forbud mod visse dopingmidler

Lægemiddelstyrelsen har tilføjet stoffet tamoxifen til listen over ulovlige dopingstoffer.

12.09.2024

 

Tamoxifen har længe været kendt som stof inden for fitnessdoping, og nu er stoffet kommet på Lægemiddelstyrelsens liste over stoffer, der er omfattet af Lov om forbud mod visse dopingmidler.

 

Det betyder, at stofferne er ulovlige bl.a. at importere og distribuere. I regi af Anti Doping Danmark er dopingstofferne på Lægemiddelstyrelsens liste dem, som Anti Doping Danmark tester for under dopingkontrol i kommercielle fitness- og træningscentre.

 

Tamoxifen bruges også som medicin mod brystkræft hos både mænd og kvinder. Lægeerklæring som dokumentation for medicinsk behandling vil blive indhentet og vurderet af ADD i tilfælde af positiv prøve.

 

Lægemiddelstyrelsen opdaterer løbende listen over dopingstoffer, som er omfattet af Lov om forbud mod visse dopingmidler.

 

Læs hele Lægemiddelstyrelsens liste over dopingstoffer, der er omfattet af Lov om forbud mod visse dopingmidler