- Ditte Toft Clausen
- Kommunikationskonsulent
- +45 72 240 240
- +45 22 91 82 72
- dtc@antidoping.dk
Ansvarlig for kommunikation og presse.
15.12.2020
Ved årsskiftet får ADD’s bestyrelse tre nye medlemmer. Kulturminister Joy Mogensen har udpeget Bente Skovgaard Kristensen og Lars Pedersen, og Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark har udpeget Henrik Puggaard.
De nye medlemmer indtræder den 1. januar i bestyrelsen, der ud over de tre nye medlemmer består af formand Leif Mikkelsen, Poul Gade og Ditte Okholm-Naut.
Bente Skovgaard Kristensen
Bente er direktør for Børne, kultur- og idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune. Hun er tidligere afdelingschef i Kulturministeriet og har varetaget opgaver relateret til ADD’s ressortområde. Desuden har hun frem til 2020 være medlem af WADA’s Compliance Review Committee. Bente er udpeget af kulturministeren.
Lars Pedersen
Lars er overlæge, ph.d. og klinisk lektor på lungemedicinsk sengeafsnit på Bispebjerg Hospital, hvor han også er ansvarlig for Lungemedicinsk Sportsklinik. Han er desuden medlem af en ekspertkomité i Den Internationale Olympiske Komité, IOC, og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin. Lars er udpeget af kulturministeren.
Henrik Puggaard
Advokat, MBA og partner hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Smith med speciale i offentlig-private partnerskaber. Han har tidligere været formand for Danmarks Idrætsforbunds Dopingudvalg. Henrik er udpeget af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Tilgangen af tre nye bestyrelsesmedlemmer betyder også farvel til tre medlemmer af ADD’s nuværende bestyrelse. Fra 2021 udtræder Berit Puggaard, Kim Dalhoff og Marie Overgaard af bestyrelsen.
ADD vil gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak for indsatsen i bestyrelsen til de tre afgående medlemmer.
Læs nyhed fra Kulturministeriet om udnævnelsen af de nye bestyrelsesmedlemmer
Ansvarlig for kommunikation og presse.