- Ditte Toft Clausen
- Kommunikationskonsulent
- +45 72 240 240
- +45 22 91 82 72
- dtc@antidoping.dk
Ansvarlig for kommunikation og presse.
20.06.2025
Efter appelfristen er udløbet, er det afgjort, at en badmintonspiller under Badminton Danmark er udelukket fra al trænings- og konkurrencevirksomhed under Danmarks Idrætsforbund og andre organisationer.
I sag 03/2025 er en mandlig udøver i badminton blevet udelukket i en måned for brug af det forbudte stof cannabis som følge af en dopingprøve taget i konkurrence den 5. november 2024.
Anti Doping Danmark indbragte den indklagede for Dopingnævnet for overtrædelse af De Nationale Antidopingregler (regulativet) art. 2.1 om anvendelse af et forbudt stof. ADD nedlagde påstand om, at den indklagede skulle udelukkes i en måned, jf. regulativets art. 10.2.4.1. ADD’s påstand blev taget til følge af Dopingnævnet den 19. maj 2025, og da appelfristen nu er udløbet, står udelukkelsen ved magt.
Sanktionen gælder fra afgørelsen den 19. maj 2025. Desuden mister udøveren konkurrenceresultater opnået fra den 5. november 2024 og frem.
Læs sag 03/2025 på Danmarks Idrætsforbunds side med Dopingnævnets kendelser
Ansvarlig for kommunikation og presse.