- Ditte Toft Clausen
- Kommunikationskonsulent
- +45 72 240 240
- +45 22 91 82 72
- dtc@antidoping.dk
Ansvarlig for kommunikation og presse.
Blandt andet et styrket samarbejde mellem Anti Doping Danmark og Toldstyrelsen har resulteret i at et rekordhøjt antal dopingsager blev registreret i 2022.
Øgede kontroller og et endnu større samarbejde mellem Anti Doping Danmark og Toldstyrelsen afspejler sig i tallene fra 2022, som Toldstyrelsen netop har offentliggjort. I 2022 stoppede toldere 1.166 forsøg på indførsel af doping, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2019, hvor der blev stoppet 604 forsøg på indførsel af ulovlige dopingstoffer.
Anti Doping Danmark og Toldstyrelsen har netop forlænget samarbejdsaftalen med yderligere to år. De to organisationer holder løbende møder og får et tættere og tættere samarbejde. Et godt eksempel på det styrkede samarbejde er fra sidste års Tour de France i Danmark, hvor vi sammen stod for grænsekontrollen før og under Touren. Et andet eksempel er, at vi er gået sammen om at sende nogle anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen i forhold til vurdering af ulovlige dopingstoffer.
”Vores samarbejde med Toldstyrelsen betyder blandt andet, at adgangen til doping bliver begrænset for både idrætsudøvere og medlemmer af trænings- og fitnesscentre i hele landet, hvilket er helt essentielt i forhold til forebyggelsesindsatsen på folkesundhedsområdet og for integriteten i idrætten,” siger direktør i Anti Doping Danmark, Kim Højgaard Ravn, om det frugtbare samarbejde.
Trenden har været stigende gennem de seneste år, hvor flere og flere dopingsager ser dagens lys i tolden. Foruden flere kontroller generelt er Brexit også en del af forklaringen. Det britiske farvel til EU betyder flere kontroller af pakker fra Storbritannien, som så igen har ført til flere sager.
Dopingsager hos Toldstyrelsen*
2019: 606
2020: 707
2021: 1.010
2022: 1.166
*Tal fra Toldstyrelsen
Ansvarlig for kommunikation og presse.