Ph.d.-forsvar afslutter studie af langtidsbivirkninger ved steroidbrug

27.09.18
Et stort studie ved Herlev Hospital har over de seneste år påvist en række alvorlige langtidsbivirkninger ved brug af anabole androgene steroider. Læge Jon Rasmussens ph.d.-forsvar markerer formelt afslutningen af forskningsprojektet.

Gennem de seneste fire år har et forskningsstudie på Herlev Hospital arbejdet på at skaffe viden om de konsekvenser, brug af anabole androgene steroider (AAS) har for kroppen også efter endt brug.

Forskningsprojektet slutter formelt fredag den 28. september, når læge Jon Rasmussen forsvarer sin ph.d. på Herlev Hospital.

Studiet, der har modtaget støtte fra ADD’s forskningspulje, har bidraget med værdifuld viden til ADD’s forebyggende indsats mod brug af motionsdoping:

”Det er vigtigt for ADD, at vi baserer vores forebyggende indsats på et videnskabeligt funderet grundlag. Studiet her har klædt os på med konkret viden om nogle af de konsekvenser, som vi hidtil kun har haft formodninger om baseret på f.eks. casestudier. Studiet styrker vores indsats og gør os i stand til i højere grad at hjælpe, når vi får henvendelser om helbredsmæssige konsekvenser ved steroidbrug,” siger seniorkonsulent Malene Radmer Johannisson. 

Resultater
Forskningsprojektet er mundet ud i fem videnskabelige artikler, der sætter fokus på de bivirkninger, som forskningsstudiet har undersøgt:

1. Testosteronproduktion
Artiklen belyser brugen af AAS’ konsekvenser for testosteronproduktionen hos nuværende og tidligere brugere af AAS. Resultaterne viser, at AAS-brug hæmmer den naturlige testosteronproduktion, og at denne nedsatte testosteronproduktion resulterer i nedsat sexlyst, impotens og risiko for depression. Resultaterne tyder samtidig på risiko for, at nogle steroidbrugere aldrig genvinder deres oprindelige testosteronproduktion.

Læs artiklen

2. Insulinfølsomhed
For både nuværende og tidligere brugere af AAS viser studiet en øget risiko for at udvikle behandlingskrævende sukkersyge (type-2-diabetes). Studiet viser, at for de nuværende brugere indebærer en øget fedtophobning omkring de indre organer en dårligere insulinfølsomhed, mens en ændret kropssammensætning og vedvarende nedsat testosteronniveau kan påvirke de tidligere AAS-brugeres insulinfølsomhed.

Insulinfølsomheden har stor betydning for risikoen at udvikle sukkersyge senere i livet.

Læs artiklen (abstract er frit tilgængeligt, mens artiklen i sin fulde længde kræver login)

3. Forhøjet blodtryk og karstivhed
Ifølge studiets resultater har nuværende brugere af AAS en markant højere forekomst af forhøjet blodtryk end kontrolgruppen. Ligeledes har brugere af AAS øget karstivhed af hovedpulsåren, og denne karstivhed kan identificeres flere år efter ophørt brug af AAS. Karstivhed er en kendt risikofaktor for at udvikle åreforkalkning og generelt udvikling af hjertekarsygdom senere i livet.

Forskerne har ikke undersøgt den specifikke årsag til disse forekomster, men på baggrund af studiet har forskerne en mistanke om, at AAS forstyrrer balancen mellem de blodtryksregulerende hormoner.

Læs artiklen (abstract er frit tilgængeligt, mens artiklen i sin fulde længde kræver login)

4. Nedsat hjertefunktion
Undersøgelser af AAS-brugernes hjertefunktion viser, at der er en let nedsat hjertefunktion blandt tidligere brugere af AAS, som kan identificeres op til flere år efter endt brug af AAS.

Studiet kan dog ikke påvise arvævsdannelse i hjertemuskulaturen, som AAS har været mistænkt for at forårsage.

Læs artiklen (abstract er frit tilgængeligt, mens artiklen i sin fulde længde kræver login)

5. Risiko for blodpropper
På baggrund af studiet har forskere fra Sydvestjysk Sygehus undersøgt risikoen for blodpropper efter endt brug. Resultaterne har påvist en øget risiko for at udvikle blodpropper, og at denne risiko er forhøjet også flere år efter ophørt brug af AAS

Læs artiklen (abstract er frit tilgængeligt, mens artiklen i sin fulde længde kræver login)

Bivirkninger rammer individuelt
Overordnet har studiet vist, at der ikke er noget sikkert mønster for, hvem der får bivirkninger på længere sigt samt karakteren af bivirkninger. Bivirkningerne rammer med andre ord individuelt, hvilket understreger den risiko, der altid er forbundet med at tage AAS.

Studiet er det første, som på den måde undersøger de konkrete bivirkninger, og de videnskabelige artikler har fået stor opmærksomhed og anerkendelse i internationale forskningsmiljøer.

Studiet er gennemført blandt en gruppe på 100 mænd bestående af 37 nuværende brugere af AAS, 33 tidligere brugere af AAS samt en kontrolgruppe på 30 personer, som aldrig har benyttet AAS.

Studiet er støttet med midler fra ADD’s forskningspulje. Ud over læge Jon Rasmussen har overlæge Caroline Kistorp været tilknyttet forskningsprojektet som hovedvejleder.

Jon Rasmussen forsvarer din ph.d. fredag den 28. september kl. 12.00 på Herlev Hospital, Store Auditorium. Forsvaret er offentligt, og alle interesserede har mulighed for at overvære ph.d.-forsvaret.