Konference om forebyggelse af doping blandt unge i idræts- og fitnessmiljøer

Kulturministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Anti Doping Danmark inviterer til konference om forebyggelse af motionsdoping blandt unge.

Er din kommune klædt på til at arbejde med motionsdoping?
Doping er ikke kun en genvej til succes for elitesportsfolk. Kroppen er blevet en markør for identitet og succes. Styrketræning og fitness er de mest udbredte motionsformer blandt både unge og voksne. Idealkroppe promoveres i fitnesscentrene og på de sociale medier: Stærk, muskuløs og slank er lig med sund.

De unge er usikre og pressede på mange parametre – også kravene til deres krop. Når vi taler om sundhed, træning og kropsidealer, må vi i dag også forholde os til dopingstoffer, som den lettilgængelige genvej til at leve op til forventningerne. De sundhedsmæssige risici, der er forbundet med doping, er et spørgsmål om folkesundhed. Derfor spiller de voksne i bl.a. skole, fritidstilbud og SSP en betydelig rolle i at håndtere og forebygge brug af motionsdoping blandt unge i deres lokalmiljø. Er din kommune klædt på til indsatsen?

Om konferencen
Fire danske kommuner har som led i satspuljeprojektet ’Antidoping-kommune i Danmark’ arbejdet med at forebygge brug af motionsdoping blandt unge i deres kommune. Kommunerne har arbejdet med afsæt i netop deres lokale udfordring og organisering med hver deres løsningsmodeller og erfaringer som resultat. Fire danske kommuner har som led i satspuljeprojektet ’Antidoping-kommune i Danmark’ arbejdet med at forebygge brug af motionsdoping blandt unge i deres kommune. Kommunerne har arbejdet med afsæt i netop deres lokale udfordring og organisering med hver deres løsningsmodeller og erfaringer som resultat.

På konferencen får du viden om motionsdoping, hvilke konsekvenser brug af motionsdoping kan have, og hvordan det hænger sammen med kropskultur og trivsel blandt unge. De fire kommuner giver et indblik i deres erfaringer til inspiration, herunder hvordan de har implementeret forebyggelse og håndtering af dopingbrug blandt unge, primært med afsæt i allerede eksisterende indsatser i kommunerne.

Tilmelding er først-til-mølle og senest d. 20. februar
Konferencens program henvender sig til alle danske kommuner og er relevant for alle udviklingskonsulenter og ledere på sundheds- og kulturområdet samt SSP. Konferencens program henvender sig til alle danske kommuner og er relevant for alle udviklingskonsulenter og ledere på sundheds- og kulturområdet samt SSP.

Meld jer til senest d. 20 februar 2018 ved at klikke på linket her. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølleprincip.

Deltagelse i konferencen er gratis, inkl. forplejning, men der opkræves et gebyr på 300 kr., hvis man uden afbud undlader at dukke op.

Tid og sted
Konferencen finder sted d. 15. marts 2018 fra kl. 09:30 til 15:15, i CPH Conference, DGI-byen København, Tietgensgade 65, 1704 København V.

Har du spørgsmål til programmet eller projektet ’Antidoping-kommune i Danmark’, er du velkommen til at kontakte Malene Radmer Johannisson fra Anti Doping Danmark (mj@antidoping.dk)

Har du praktiske spørgsmål vedrørende konferencen, er du velkommen til at kontakte Gertrud Øllgaard fra NIRA (ger@niras.dk).

Om ’Antidoping-kommune i Danmark’
Under satspuljeprojektet ”Antidoping-Kommune i Danmark” har fire danske kommuner i perioden 2014-2017 arbejdet med at forebygge brug af dopingstoffer blandt unge. Projektet har været styret i et samarbejde bestående af Anti Doping Danmark, Sundheds- og Ældreministeriet og Kulturministeriet.

Program
09:30-10:00 Check ind: Morgenmad/kaffe

10:00-10:15 Velkomst: v. Mette Bock, kultur- og kirkeminister

10:15-12:15 Motionsdoping - hvad er det?

  • 10:15-10:30: Motionsdoping: Hvad, hvem, hvor og hvorfor? v. Malene Radmer
    Johannisson, Anti Doping Danmark
  • 10:30-11:15: Unge, kropsidealer og trivsel v. Stephanie Y. M. Jensen, Center for
    Ungdomsstudier
  • 11:15-11:30: PAUSE: Te og kaffe
  • 11:30-12:15: Bivirkninger ved motionsdopingstoffer v. Jon Rasmussen læge og ph.d.-
    studerende, Herlev Hospital

12:15-13:15 PAUSE: Frokost

13:15-13:45 Præsentation af evaluering af ’Antidoping-kommune i Danmark’ v. NIRAS

13:45-15:00 Workshops: Kommunale indsatsområder til forebyggelse af motionsdoping

  1. Oplysningsaktiviteter og -platforme: Klæd fagpersoner på til dialog med unge
  2. Netværk med fitnesscentre: Samarbejde om forebyggelse i nærmiljøet
  3. Events og opmærksomhed: Få motionsdoping på dagsordenen
  4. Undervisningsmateriale: Kropskultur og motionsdoping på skemaet i 8.-10. klasse

13:45-14:15: 1. runde

14:15-14:30: PAUSE: Rotation, valg af ny workshop og kaffe

14:30-15:00: 2. runde

15:00-15:15 Fremtidig forebyggelse af motionsdoping: Fælles afslutning og tak for i dag v. Mette Hartlev, bestyrelsesformand for Anti Doping Danmark