Oversigt over hvor du søger medicinsk dispensation (TUE)

Se, hvor du skal søge, afhængig af hvilken type udøver du er.

Hvor du skal søge medicinsk dispensation (TUE) for brug af et stof eller en metode, der er på Dopinglisten, afhænger af din idrætsgren og dit niveau.

International eliteidrætsudøver
Du skal søge medicinsk dispensation (TUE) hos dit internationale specialforbund.

Du er i kategorien international eliteidrætsudøver, hvis du er i dit internationale specialforbunds prioriterede testgruppe (du får direkte besked af specialforbundet), eller hvis du deltager i et internationalt specialforbunds arrangementer.

Nationale eliteidrætsudøver
Du skal søge medicinsk dispensation (TUE) hos Anti Doping Danmark.

Du er i kategorien national eliteidrætsudøver, hvis du er i Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe (du får direkte besked af Anti Doping Danmark), eller hvis dit niveau i din idræt/dit specialforbund er angivet på Anti Doping Danmarks oversigt over national elite.

Øvrig idrætsudøver
Du skal først søge medicinsk dispensation (TUE) på forespørgsel fra Anti Doping Danmark, dvs. at du skal søge retroaktivt.

Du er i kategorien øvrig idrætsudøver, hvis du ikke er en del af grupperne international eliteidrætsudøver eller national eliteidrætsudøver.

Vær opmærksom på, at du altid skal kunne dokumentere dit medicinske behov for behandling med et forbudt stof eller en forbudt metode i henhold til Dopinglisten.

Undersøg i medicinlisten, om din medicin er på Dopinglisten

Læs mere om medicinsk dispensation (TUE)

Få svar på de ofte stillede spørgsmål om medicinsk dispensation (TUE) i FAQ