Choriongonadotropiner (hCG)

hCG er i henhold til Dopinglisten kun forbudt at indtage for mænd.

hCG (choriongonadotropiner) produceres og udskilles naturligt hos kvinder i større mængde tidligt i graviditeten, lang tid før der findes tegn på graviditet. Derfor er det hCG, man måler i urinen i graviditetstests.

hCG’s kemiske struktur minder om hypofysehormonet LH (luteiniserende hormon). Hos mænd stimulerer hCG produktionen af testosteron i testiklerne.

Medicinsk anvendelse
Hormonet anvendes bl.a. til behandling af ufrugtbare kvinder, til børn med udtalt forsinkelse i deres pubertet og hos mænd med betydelig nedsat sædkvalitet.

Anvendelse som doping
Mandlige brugere af hCG tager stoffet i forsøget på at øge kroppens egen testosteronproduktion, for at fremme muskelvækst. I perioden efter en kur med anabole androgene steroider tager nogle hCG for at starte kroppens egen testosteronproduktion op igen og for at mindske risikoen for psykiske bivirkninger som depression.

Bivirkninger
Bivirkninger ved brug af hCG er mavesmerter og oppustethed samt i den mere alvorlige kategori, blodpropper.