Internationale regler for antidoping

Stop Doping

Har du viden eller mistanke om brug eller distribution af doping, kan du indberette din viden sikkert gennem ADD's indberetningssystem.
Gå til indberetningssystem

Det internationale antidopingagentur, WADA, fastsætter de internationale antidopingregler gældende for eliteidrætsudøvere verden over.

Regelsættet betegnes World Anti-Doping Program (WADP) og består af regler og retningslinjer, som sikrer harmonisering af de nationale og internationale antidopingprogrammer.

De væsentligste elementer i WADP er det internationale kodeks for antidoping (WADA-kodekset) og de internationale standarder.

WADA-kodekset
Det internationale kodeks for antidoping er det overordnede dokument for antidopingregler, som alle, der har tilsluttet sig det, er forpligtede til at følge. Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund har tilsluttet sig kodekset.

Læs WADA-kodekset (dansk version)

Læs mere om World Anti-Doping Code 

Internationale standarder
Til WADA-kodekset hører fem internationale standarder, der beskriver, hvordan de tekniske aspekter af antidopingarbejdet skal gennemføres:

  • Dopinglisten (Prohibited List)
  • Prøvetagning (International Standard for Testing)
  • Analysevirksomhed (International Standard for Laboratories)
  • Dispensation fra Dopinglisten (International Standard for Therapeutic Use Exemption)
  • Persondatabeskyttelse (International Standard for the Protection of Privacy and Personal Information)

UNESCO-konventionen mod doping i sport
UNESCO-konventionen mod doping i sport er den internationale konvention, der forpligter landes regeringer til at bekæmpe doping. Danmark har tilsluttet sig og ratificeret konventionen og accepterer dermed WADA-kodekset og de internationale standarder for antidopingarbejdet.

 Læs UNESCO-konventionen mod doping i sport