Love og regler

Antidoping- og matchfixingområdet i Danmark reguleres af både lovgivning og reglementer.

’Lov om fremme af integritet i idrætten’, den gældende ’Bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten’ samt ’Lov om forbud mod visse dopingmidler’ udgør den nationale lovgivning for Anti Doping Danmarks (ADD) virke for de to områder.

De internationale antidopingregler er fastsat af Det Internationale Antidopingagentur, WADA.

WADA’s regler er nationalt implementeret i 'De nationale antidopingregler’, som gælder for elite- og konkurrenceidrætsudøvere under Danmarks Idrætsforbunds (DIF) specialforbund.

’Dopingreglementet for motionsidræt’ gælder for motionister under DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund.

For medlemmer af motions- og fitnesscentre, som samarbejder med ADD, er dopingstoffer i henhold til ’Lov mod forbud om visse dopingmidler’ forbudt.

DIF’s regler for matchfixing er gældende for alle idrætsaktive under DIF’s specialforbund. Dansk Boldspil-Union har udvidet DIF’s regler for matchfixing med en række supplementer til paragrafferne gældende for fodboldspillere under Dansk Boldspil-Union.

Læs mere om lovgivningen på antidopingområdet 

Læs om de nationale regelsæt for antidoping

Læs om de internationale regelsæt for antidoping

Læs om reglerne mod matchfixing