- Thomas Cunliffe-Brock
- Uddannelseskonsulent
- +45 72 240 240
- +45 61 27 65 87
- tbr@antidoping.dk
Ansvarlig for forebyggelse af og information om doping i den organiserede idræt - herunder undervisning og udvikling af undervisningsmateriale.
Uddannelse af atleter, trænere, ledere og forældre i dansk konkurrenceidræt ligger højt på ADD’s dagsorden. Det handler om at understøtte kendskabet til antidoping, herunder at forstå reglerne og at kunne handle på den baggrund og ikke mindst forebygge utilsigtet brug af doping.
Antidopingvejlederuddannelsen er et tilbud om at klæde ansatte og frivillige i bl.a. specialforbund, eliteidrætsinstitutioner og eliteidrætskommuner på med en faglighed, der kan understøtte formidlingen af antidoping til atleter, trænere, forældre og andre relevante målgruppe.
Antidopingvejlederuddannelsen har en varighed af 15 timer og består af: E-læringskurser, to kursusdage, undervisning med supervision og en akkrediteringstest.
Uddannelsen er gratis for dig og dit forbund og/eller organisation. Gennemfører du ikke uddannelsen, hæfter du for et afmeldingsgebyr på 500 kr.
Fredag den 7. november 2025 kl. 9:00 til 15:00 og lørdag den 8. november 2025 fra kl. 9:00 til 15:00. Der vil være morgenmad og frokost inkluderet på begge kursusdage.
Tilmelding til uddannelsen sker via mail til tbr@antidoping.dk
På uddannelsen kommer du igennem:
Inden kursusdagene skal du gennemføre følgende e-læringsprogrammer, som du finder på Anti Doping Danmarks e-læringsplatform
Programmet udgør rammen for hele Antidopingvejlederuddannelsen. Her lærer du basisviden om antidopingområdet, om din rolle som antidopingvejleder, og du får indsigt i, hvordan du ved hjælp af modeller og kompetencemål forbereder relevant antidopingundervisning til målgrupper på forskellige niveauer.
Her får du indsigt i antidopingverdenen fra udøvernes perspektiv. Du får bl.a. indsigt i Dopinglisten, dopingkontrol, medicin, kosttilskud, dilemmaer om doping og hvilket personligt ansvar udøverne selv har.
Her lærer du om trænere og lederes rolle og ansvar og får viden om, hvordan de bedst muligt kan støtte deres atleter i forhold til antidoping.
På kursusdage modtager du undervisning i antidoping og formidling af værktøjer, materialer og øvelser, som du kan bruge i din vejledning af udøvere og støttepersonale.
Kursusdagene afsluttes med en praktisk opgave, hvor du skal planlægge et forløb for din selvvalgte målgruppe.
Som afslutning på uddannelsen skal du undervise en selvvalgt målgruppe under supervision af en medarbejder fra ADD.
Målgruppen bestemmer du selv og skal bestå af mindst 5 personer. Du er selv ansvarlig for at finde lokation og lokaler til undervisningen.
Ideer til målgrupper kan f.eks. være:
Til undervisningen er det dig som antidopingunderviser, der bliver vurderet af ADD – ikke målgruppen.
Uddannelsen afsluttes med en akkrediteringstest. Testen består af en række spørgsmål, der omhandler uddannelsens pensum, og du skal svare rigtigt på minimum 80 % af spørgsmålene for at bestå testen.
Du må bruge alle de hjælpemidler, du kan komme i tanke om. Det kunne f.eks. være Anti Doping Danmarks hjemmeside, ADD’s FAQ, egne noter, undervisningsmaterialet eller uddannelsens e-læring.
Består du ikke testen første gang, må du prøve igen.Består du ikke testen anden gang, skal du deltage i et virtuelt forløb på en times varighed med en medarbejder fra ADD, hvor der sættes fokus på dine forkerte svar. Herefter får du mulighed for at tage testen tredje gang.
Hvis du heller ikke består tredje gang, kan du ikke opnå akkreditering.
I din akkrediteringsperiode er du forpligtet til at deltage i det årlige uddannelsesmøde.
På mødet vil du modtage relevant nyt fra antidopingverdenen, udveksle erfaringer med andre antidopingvejledere, dykke ned i specifikke emner og få information samt idéer, der understøtter din rolle som antidopingvejleder.
Efter din akkrediteringsperiode har du mulighed for at blive re-akkrediteret for en ny toårig periode.
Re-akkrediteringen består af en videoopgave, hvor du bl.a. reflekterer over din egen rolle og demonstrerer din faglige viden.
For- og efternavn | Forbund | Akkreditering udløber
Anders Olsen | Dansk Judo og Ju-Jitsu Union | 17.10.2025
Rikke Berg | Dansk Judo Union | 01.12.2025
Peter Andersen | Dansk Styrkeløft Forbund | 21.05.2026
Tejs Damkjær | Dansk Karate Forbund | 03.10.2026
Jesper Holm | Danmarks Motor Union | 11.11.2026
Lise Warren Pedersen | Hillerød Kommune | 18.11.2026
Carsten Bomme | Dansk Atletik Forbund | 20.01.2027
Julie Sørensen | Dansk Atletik Forbund | 17.02.2027
Nicolai Zink Kristensen | Danmarks Cykle Union | 27.03.2027
William Aakerlund | Dansk Kano og Kajak Forbund | 06.06.2027
Bjarte Vik Larsen | Dansk Styrkeløft Forbund | 22.07.2027
Dennis Wounlund | Dansk Automobil Sports Union | 30.07.2027
Jesper Carlson | - | 29.08.2027
Britt Hofstedt Hansen | Volleyball Danmark | 27.10.2027
Ansvarlig for forebyggelse af og information om doping i den organiserede idræt - herunder undervisning og udvikling af undervisningsmateriale.
Ansvarlig for forebyggelse af og information om doping i den organiserede idræt - herunder undervisning og udvikling af undervisningsmateriale.