Information til personer med medicinsk dispensation (TUE)

Vær opmærksom på nogle særlige forhold for udøvere med en medicinsk dispensation.

Gyldigheden af min dispensation
Dispensationens varighed afhænger af, hvilken medicin/behandling du bruger. Det fremgår altid af dispensationen, hvilken periode den gælder for.

Skal dispensationen fortsætte ud over den gældende periode, skal du søge om forlængelse senest 30 dage, før den udløber.

Hver type af forbudt medicin og/eller behandlingsmetode kræver en særskilt medicinsk dispensation. Der kan dog fremgå flere dispensation for flere typer af medicin og/eller behandling på den samme dispensation. 

Særligt i forbindelse med en dopingkontrol
I forbindelse med en dopingkontrol skal udøvere altid oplyse den medicin og behandling, de modtager. Dette gælder såvel tilladte som forbudte mediciner og behandlingsmetoder. Ligeledes skal udøvere oplyse al håndkøbsmedicin, kosttilskud, vitaminer, energidrikke, naturpræparater og andet lignende indtag, de har taget inden for de seneste syv dage.

Dette gælder for alle i forbindelse med dopingkontrol. Har du en TUE, skal du desuden oplyse, at du har en medicinsk dispensation, i forbindelse med kontrollen.

Læs mere om dopingkontrol

Har du yderligere spørgsmål til din medicinske dispensation (TUE), kan du hente svar i ADD’s FAQ eller kontakte TUE-ansvarlig Trine Skov Møgelvang på tsm@antidoping.dk eller telefon 43 26 25 26.