Bestilling af kontrol til idrætsevents og -konkurrencer

Anti Doping Danmark kan bestilles til at gennemføre dopingkontrol i forbindelse med idrætsevents og -konkurrencer.

Anti Doping Danmarks (ADD) gennemfører dopingkontrol i overensstemmelse med WADA’s internationale standarder for test og ADD’s til enhver tid gældende procedure for dopingkontrol.

Bestilling og planlægning
For at imødese arrangørens ønsker er det vigtigt, at ADD har bestillingen på dopingkontrol i god tid.

Almindeligvis bør dopingkontrollen bestilles mindst tre måneder før eventen/konkurrencen. Ved større internationale stævner eller krav om 24-timers analyse kræver ADD 6-12 måneders ansøgningsfrist afhængig af kontrolprogrammet.

Når ADD har bestillingen, kontakter ADD arrangøren for en nærmere drøftelse af indhold, planlægning og gennemførsel af dopingkontrollen. Herefter udfærdiger ADD en kontrakt på dopingkontrollen.

Krav
I forbindelse med en bestilt dopingkontrol stiller ADD krav til faciliteter.

Læs om kravene til faciliteter 

Ligeledes skal arrangøren stille med eskorter/chaperones, der kan eskortere idrætsudøvere, fra de er indkaldt, til de er klar til dopingkontrol.

Hent inspiration i ADD’s guide til eskorter/chaperones, som kan klæde chaperones på, før de skal assistere ADD i forbindelse med dopingkontrol.

Økonomi
Prisen for kontrol i forbindelse med en idrætsevent/-konkurrence afhænger af omfanget af kontrolprogrammet.

Forespørgsel på eller bestilling af dopingkontrol event idrætsevents/-konkurrencer skal ske til Trine Skov Møgelvang på tsm@antidoping.dk eller telefon 43 26 25 26.

Til chaperones og eskorter
Skal du afholde et arrangement, hvor ADD står for dopingkontrol, skal du ofte stille med chaperones/eskorter, som kan hjælpe ADD's kontrolansvarlige og dopingkontrollanter ved arrangementet.

ADD har udarbejdet en guide med information om opgaverne, som du kan give eller sende til de personer, der skal være chaperones/eskorter.

Download 'Information til chaperones/eskorter'