Personalet er rollemodeller
De ansattes holdninger til steroidbrug og egen adfærd er vigtig for at forebygge steroidbrug blandt medlemmerne. Der, hvor der allerede eksisterer brug af anabole steroider, må de ansatte repræsentere en modkultur, der tydeligt signalerer, at det ikke er accepteret.
Som ansat i et fitnesscenter bør man repræsentere sundhed gennem fysisk aktivitet og sund kost. De ansatte skal derfor være bevidste om, hvordan de udtrykker sig i forhold til kost, træning, kosttilskud, vægtreduktion, øgning i muskelmasse og –styrke og ikke mindst i forhold til steroider. Fitnesscentrets holdning til steroider bør formidles lige klart af alle ansatte, så der ikke er risiko for, at der opstår gråzoner eller misforståelser på området.
Fitnesscentrets ansatte bør ikke bidrage til og/eller forstærke fokus på kroppen gennem deres påklædning, opførsel eller tale, da de som sagt er blandt de vigtigste ambassadører i antidopingindsatsen.
11.12.2009