Mit liv med en mand på steroider

Jeg var ung og naiv og ung mor, så jeg var måske et nemt offer, som trængte til omsorg, berøring, og tryghed. Jeg var i byen en aften med veninderne, og den fik gas med dans og drinks. Pludselig stod der en meget, meget flot, ENORM bredskuldret mand foran mig. Han havde de dejligste blå øjne og et skævt smil, og han spurgte, om han ikke må byde mig en drink. Og jo, det måtte han MEGET gerne. Jeg var fuldstændig forblændet af de øjne og de der brede arme. Alle mine veninder advarede mig imod ham og sagde, at han var et dumt svin. Men så blev han jo først interessant i min verden, for de skulle ikke fortælle mig, hvad jeg skulle gøre! Bare jeg dog havde lyttet til dem...

Vi blev kærester, og han var meget opmærksom på både mig og min lille datter. Han kom med små gaver og blomster og tog os med ud at spise, så jeg var en meget, meget lykkelig kvinde. Men jeg opdagede slet ikke, hvordan jeg lige så langsomt begyndte at isolere mig fra veninderne og min egen familie. Der eksisterede kun ham.

Efter ca. et halvt år begyndte mit livs helvede langsomt hver dag. I den tid jeg kendte ham, oplevede jeg blandt andet, at han jagtede mig ned af fortovet i en bil, fordi han ville smide mig i havnen. Det skete mere end én gang, at han slog mig, når temperamentet løb af med ham. Han var sygeligt jaloux og mente, at jeg flirtede med alt, der havde noget mellem benene. Jeg turde ikke snakke med nogen mennesker, for jeg vidste, at han blev hidsig og råbte af folk og smadrede ting. En aften, da vi havde været i byen, lagde han armen om mig. Det så kærligt ud, men faktisk trykkede han hårdt om min hals, imens han hviskede; ”Din luder! Jeg så fandme godt, at du flirtede”. Idet vi passerede en frisør smadrede han ruden med en knytnæve, og vi var begge fyldt med glas og blod. Jeg stak af, og ringede til mine bedsteforældre, som bad mig tage en taxa ud til dem. Jeg lovede dem, at jeg aldrig ville se ham mere, men dagen efter ringede han og græd og græd, og så turde jeg ikke andet end at tage hjem, for jeg var bange for, at han ville slå min familie ihjel. Jeg må indrømme, at jeg ganske simpelt har fortrængt nogle af de ting, der skete for at komme videre, men jeg kan huske, at det værste var den konstante angst.

Jeg opdagede en dag nogle kanyler i hans køleskab, og jeg spurgte ham, hvad pokker det var. Han sagde, at det var for at bygge hans immunforsvar op, når han trænede, og det skulle jeg ikke tænke så meget på. Faktisk skulle jeg blande mig uden om. Jeg troede på ham, for jeg anede ikke, at man kunne sprøjte sig for at blive stor.

Min datter og jeg flyttede sammen med ham i hans bolig, og fra den ene dag til den anden blev han djævlen selv. Han råbte og skreg af os over ingenting, smed rundt med tingene. Han var mig utro og kunne sagtens finde på at blive væk om natten uden skrupler. Han havde ingen empati eller medfølelse over for os eller andre. Men jeg var fanget i hans kløer, for hver gang jeg prøvede at komme ud af forholdet, truede han med at slå min mor og bedsteforældre ihjel, og han vidste, at de betød alt for mig. Min datter blev mere og mere bange for ham. Men når han råbte, så måtte jeg ikke trøste hende. Han trak mig simpelthen væk fra hende. Jeg turde ikke sige noget til nogen, for så var jeg ikke et sekund i tvivl om, at han ville gøre ord til handling. Så når jeg talte med min familie, lød jeg bare glad, men de var selvfølgelig begyndt at undre sig over, hvad der mon foregik. Jeg tabte mig meget, og fra at have været en meget udadvendt og sprudlende pige, blev jeg meget indelukket. Og min datter opførte sig på en måde, som de ikke havde set før.

En dag efter et kæmpe skænderi, hvor han havde råbt, skubbet og taget hårdt fat i mig, skred han pludselig uden at sige noget. Og ud af den blå luft væltede der pludselig blod ud af mig. Jeg fik en blodstyrtning. Jeg fik ringet 112 og fik fat i min mor og bad hende hente min datter. Jeg lå tre dage på sygehuset, og han besøgte mig ikke en eneste gang. Måske fordi hans ekskæreste lige flyttede ind i vores hjem, imens jeg var indlagt.

Min mor og jeg blev enige om, at det var bedst, at hun beholdte min datter et stykke tid, indtil jeg kom på benene igen, og at jeg skulle komme ud af det forhold. Men det turde jeg jo ikke. Dels pga. hans trusler mod hende og mine bedsteforældre, og dels fordi han havde taget kvælertag på mig, når jeg sagde, at jeg ville gå min vej. Jeg var ung og naiv, og jeg kunne bare ikke forstå, hvordan han kunne forandre sig, som han gjorde. For når han var kærlig, så var han det jo 100 %. Men jeg kunne mærke, at jeg var fyldt med angst 24 timer i døgnet. Jeg overvejede engang imellem selvmord, men jeg elskede jo min datter overalt på jorden, og jeg ville ikke forlade hende.

Jeg begyndte at undersøge nogle ting omkring bodybuildere, bl.a. om deres humørsvingninger, for den mand jeg levede sammen med, og som jeg også var forlovet med (suk), var jo nærmest psykopat-agtig. Jeg faldt over en artikel omkring anabole steroider, og ja, alle tegnene var der jo og lidt til. Jeg besluttede, at min datter var i sikkerhed hos min mor i et stykke tid. Det var meget hårdt og jeg savnede hende hvert minut, men jeg skulle ud af det her nu, besluttede jeg, og jeg vidste ikke, om jeg ville overleve det selv!

Jeg flyttede i et rækkehus for mig selv, og jeg fik min datter hjem til mig. For mig var forholdet afsluttet, men han forstod det ikke (ville ikke forstå det?), så han blev ved med at komme. Og jeg turde ikke smide ham ud. Sådan fungerede det i en lang periode. Men en dag gav han min datter en flad lussing, og der fik jeg nok! Jeg tog det her pumpdyr og smed ham bogstavelig talt ud af mit hjem i hoved og røv. Jeg sagde til ham, at hvis han nogensinde satte sine ben her igen, så ville jeg slå ham ihjel. Og jeg har ikke set ham siden.

Jeg fandt mig jordens kærligste og dejligste kæreste kort tid efter, men desværre kunne jeg ikke tage imod hans kærlighed, da jeg var helt ødelagt rent menneskeligt på alle plan efter et 4 år langt forhold med psykisk terror.

Jeg har nu været single i snart 2 år, og først nu i en alder af 42 år er jeg ved at finde ud af, hvem Chanell er, og hvad hun indeholder. Nu ved jeg, at jeg er en skøn og intelligent og varm kvinde, og det var ham pumpdyret, der var noget galt med og ikke mig! I dag har jeg fundet mine grænser, og jeg er blevet bedre til at tage ansvar for mig selv. I dag ville jeg aldrig lade et forhold gå så langt.

Så kære alle I pragtfulde piger derude, som er faldet for en på steroider - se at komme væk! Prisen er alt for høj. Tro mig - jeg har selv været der.



Chanell