Anna og Peter havde været kærester i et par år, da Peter begyndte at interessere sig meget for styrketræning. Med styrketræningen fulgte nye venner og anabole steroider. Det endte med at koste ham forholdet til Anna, en del tid i fængslet og i sidste ende livet.
Peter var en sød dreng, og vi havde været tætte venner i næsten 3 år, da vi begyndte at komme sammen. Jeg var 16 og Peter et år ældre. Han blev min første kæreste. Peter var typen, som godt kunne lide at have styr over tingene, og man vidste, hvor man havde ham. Sådan blev han beskrevet af både familie og venner. Han var charmerende, og han havde let ved at skaffe nye bekendtskaber.
Da vi havde været sammen i godt 2 år, begyndte Peter at gå meget op i styrketræning. Det så jeg selvfølgelig ikke som noget problem. Det var dog ikke kun Peters fritidsinteresser, som ændrede sig, men også hans omgangskreds blev skiftet ud. Jeg husker, at jeg spurgte ind til det en aften, og mine spørgsmål førte ikke rigtig til nogle konkrete svar, så jeg valgte til sidst selv at skifte emne for ikke at ødelægge vores aften. En aften mødte jeg Peters bedste ven Jonas til en privatfest, og efter at have snakket med Jonas gik det op for mig, at ham og Peter stort set ingen kontakt havde med hinanden længere. Jonas forklarede mig, at Peter ikke var den samme længere, og han var faktisk chokeret over, at jeg ikke selv havde bemærket en forandring hos Peter. (Jonas har senere hen fortalt mig, at han dengang godt vidste, at Peter var begyndt at eksperimentere med forskellige steroider, men at han stadig følte et vis ansvar overfor sin tidligere bedste ven, og derfor ikke fortalte mig det).
Peter forandrede sig
Jeg havde selvfølgelig bemærket den store forandring, hvad angår Peters udseende. Hans muskler voksede, og han tog specielt en hel del på i ansigtet. Jeg havde altid kunnet snakke med Peter om alting, og det var også en af grundene til, at vi var så tætte. Men Peter ville ikke snakke om den forandring, han gik igennem, og når jeg prøvede at snakke med ham om, hvorfor han f.eks. ikke længere snakkede med sin gode ven Jonas, så lukkede han helt af og blev nærmest arrig. Det var ikke noget, han synes, jeg skulle blande mig i. Vi begyndte at skændes en del. En ting vi aldrig havde gjort før, og Peters humørsvingninger var ved at ødelægge vores forhold. Det var ikke kun overfor mig, at han ikke kunne kontrollere sin vrede. Det var under en hyggelig middag hos Peters forældre, i trafikken, over bagateller som en cyklist der glemmer at række en arm ud for at signalere i hvilken retning han eller hun vil dreje. Men den situation som jeg husker tydeligst, var da vi en aften var til en fest hos Peters lillebror. Vi hyggede os med ølspil, og det havde alt i alt været en sjov aften. Det er Peters tur til at drikke, men hans bror kommenterer, at han kun sippede til drinken. Lige pludselig ud af det blå flyver Peter op, og inden nogen af de tilstedeværende kan nå at reagere, står Peter ovenover sin bror, som ligger ned, imens Peter slår ham i ansigtet.
Det var her, at det virkelig gik op for mig, at den var helt gal med min kæreste. Jeg var bange for ham. Jeg var bange for den søde og dejlige fyr som jeg havde tilbragt de sidste mange år sammen med. Den person som jeg elskede højt på jorden, turde jeg nu ikke længere at være i samme rum som. Peter var ude af kontrol, og han kunne slet ikke styre sit temperament. Et temperament som jeg for et år tilbage slet ikke vidste fandtes i ham. Han kunne finde på at råbe af mig som en sindssyg, rive mig hårdt i armen hvis jeg zappede væk fra en kanal i fjernsynet, som han gerne ville være blevet på, eller hvis jeg en aften ude i byen, ikke lige fik svaret tilbage på hans sms med det samme, så vidste jeg at helvede ville bryde løs. Samtidig var Peter stadig den søde og charmerende fyr, som jeg kendte, men hvis der kom den mindste ting i vejen, så var det at han mistede kontrollen. Der var sket en forandring med Peter, som jeg ikke kunne forklare, og det gjorde ondt at skulle overvære den person, som jeg holdte så meget af, opføre sig på en sådan måde. Ofte tog jeg mig selv i at tænke: Det er ikke Peter det der. Det må være en anden person, som styrer ham.
Det viste sig så, som jeg nok var klar over, at Peter misbrugte steroider i stor stil. En aften jeg var ovre i hans lejlighed fandt jeg sprøjter og piller, samt papirer, som Peter havde printet ud fra et forum på nettet. I papirerne kunne man kunne læse sig til råd og vejledning i brugen af anabolske steroider. Det var skræmmende. Jeg var dog fortsat af den overbevisning, at tingene nok skulle blive som tidligere, og at hvis bare jeg blev ved med at være der for Peter, så skulle det nok gå. Det holdt desværre ikke.
Peter kunne ikke sove om natten, og jeg fandt ud af, at han derfor var begyndt at tage sovepiller, men også vores sexliv var styret af piller. Det hele var noget rod, men det værste var, at vi ikke længere snakkede om tingene. Tidligere ville Peter og jeg konfrontere hinanden, hvis noget gik os på, men sådan var det ikke længere. Han var en tikkende bombe, og det endte med at koste ham hans job.
Peter ville gerne være mekaniker, og han var super glad for sin læreplads og ikke mindst sin mester, som han havde et rigtig godt forhold til. Desværre begyndte Peter at miste fokus. Han mødte konsekvent for sent på job, hvis han da overhovedet mødte op. Da Peters mester konfronterede ham med den manglende selvdisciplin, følte Peter sig uretfærdigt behandlet, og forlod sit job i vrede. Uden job og med de forkerte venner endte Peter i en masse skidt. Jeg støttede Peter til det sidste, men 3 måneder efter episoden hos Peters bror måtte jeg sige stop. Jeg var følelsesmæssigt ødelagt, og jeg kunne ikke længere stå inde for de ting, som Peter gik og lavede. Jeg kunne ikke længere støtte op om ham, og værst af alt, så kunne jeg ikke længere benægte de rygter, der gik om Peter i den lille by, vi boede i. Derfor valgte jeg at slå op med Peter. Vi snakkede stadig sammen, men kun over telefonen.
Brev fra fængslet
En måned senere fik jeg et brev med posten. Jeg kunne med det samme genkende Peters håndskrift. Han sad i arresten pga. en sag om vold, og sådan fortsatte det i de 2 efterfølgende år. Peter røg ind og ud af diverse ungdomsfængsler grundet vold, og hver gang kontaktede han mig via brev. I brevene var han helt nede i kulkælderen. Han ville have at tingene skulle være som tidligere, og hver gang skrev han, at nu var det sidste gang. Han ville aldrig mere ind og sidde igen. I starten svarede jeg trofast tilbage på Peters breve, og hver gang aftalte vi, at når han kom ud, så skulle alt være som før.
Peter blev desværre aldrig den samme igen, og hver gang han kom ud, så startede det hele forfra. Det eneste som betød noget for ham, så snart han var ude igen, var træningslokalet, hans ”venner” og fester. Peter var ikke ude længe af gangen. Uden et job var det svært at finansiere sit misbrug af steroider, og dette førte derfor til indbrud og salg af stoffer. Den sidste gang Peter røg ind at sidde var i 2008. I mit sidste brev til Peter fortalte jeg ham, at jeg ikke længere ønskede kontakt. Brevet blev sendt retur, da det aldrig nåede frem til ham. Peter døde i fængslet af et hjertestop forårsaget af et forvokset hjerte. Han blev 21 år gammel.
Navnene er opdigtede. ADD kender navnene på de implicerede.