Proteinbarer eller -pulver

Tilskud af protein i form af pulver eller bar er generelt ikke nødvendigt, da behovet for protein nemt dækkes via almindelig kost. Proteinpulver/proteinbar kan dog være et alternativ til mælkeprodukter, når man restituerer. Det er vigtigt at slå fast, at protein altid bør indtages sammen med kulhydrat i større eller mindre mængde afhængig af behov.

Der findes en række proteinprodukter på markedet, som retter sig mod idrætsudøvere. Relevansen af sådanne produkter til idrætsudøvere opstår især under særlige omstændigheder, hvor det af praktiske årsager vil være besværligt at spise almindelig mad.

Kilde: DIF og Team Danmarks Gråzonenotat, 2008

10.11.2010
 
 
Anti Doping Danmark    Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk