Psykisk afhængighed
Psykisk afhængighed udspringer i det såkaldte belønningssystem i hjernen, som blandt andet styrer sultdriften – altså vores instinktive og psykiske trang til mad. Psykisk afhængighed opstår, når belønningssystemet bliver aktiveret. Når vi fx får mad, efter vi har følt sult, udløses en belønning i kroppen i form af ro, velvære, afslappethed og veltilpashed - vi får det altså psykisk godt. Rusmidler fremkalder de samme mekanismer i hjernen – bare meget kraftigere. Hvis rusmidlet bruges igen og igen, sker der efterhånden en indlæring i kroppen, der til sidst fører til, at belønningssystemet begynder at reagere over for rusmidler, som det reagerer over for det instinktive behov for mad. Og så er man blevet psykisk afhængig. Det er fx den mekanisme, der får alkoholikeren til at ville gøre alt for at få noget at drikke, også selvom han godt ved, at det kan koste både familie, helbred og job.
Dyreforsøg har bevist, at anabole steroider kan påvirke hjernens belønningssystem på samme måde som fx heroin. Flere dyreforsøg har desuden vist, at steroider benytter de samme neurotransmittersystemer i hjernen som de centralstimulerende stoffer (fx heroin og amfetamin), og det er derfor meget sandsynligt, at steroider fremkalder den samme psykiske afhængighed som disse stoffer – altså en psykisk længsel efter velbefindende, som udløses når man indtager stoffet. Det betyder, at selvom man ikke i den forstand mærker fysiske abstinenser i forbindelse med steroider, så er man stadig psykisk afhængig af dem.
Mange fortæller, at de under en kur føler et "kick, de føler sig meget selvsikre, og de føler, at de ikke har nogen problemer. Den følelse savner mange, når de stopper med steroiderne. Et stop kan medføre depression i forskellig grad, og derfor bliver det for fristende at vende tilbage til velværet ved at fortsætte på steroider. Nedturen efter en kur bliver for nogen så voldsom, at det ender med selvmordsforsøg.
Aggression
På universitetet i Uppsala, Sverige, har man lavet forsøg på dyr, der viste, at brug af anabole steroider ændrer den del af hjernen, der kontrollerer aggression. Også casestudier viser, at steroider ofte medfører øget irritation og aggression.
Især i kombination med alkohol kan anabole steroider medføre voldsomme raseriudbrud – såkaldte ”roid rage”, hvor den enkelte helt mister kontrollen over sig selv og sine handlinger.
Meget tyder på, at især kombinationen af forskellige stoffer medfører, at impulskontrollen og empatien - som forhindrer, at vi gør skade på andre - ganske enkelt sættes ud af spil. Og det kan måske være en af årsagerne til, at uenigheder om bagateller i fx nattelivet ikke bare ender i en mavepuster, men at man i dag ser sager, hvor et menneske uprovokeret bliver overfaldet og sågar slået ihjel uden nogen særlig grund. Se mere om sammenhæng mellem steroider og vold
Irritation og frustration
Steroidbrugeren har svært ved at håndtere, hvis nogen er kritiske og uforstående over for hans livsstil, og hvis man forsøger at blande sig i den måde, han lever på. Det er typisk kærester, ægtefæller, samlevere og/eller andre pårørende, som stiller spørgsmålstegn ved fx hans adfærd og opførsel.
"Jeg ved bedst"
Steroidbrugere har tit en ”jeg ved bedst”-holdning, der kan komme som et forsvar mod kritik og påvirkning fra ”de andre”, men også for at retfærdiggøre egne handlinger.
Sexuel egocentrering
Det er vigtigt for steroidbrugere at blive tilfredsstillet. Seksuelt samvær handler om kontrol af partneren, præstationer og selvbekræftelse.
Dominerende adfærd
Steroidbrugere har ofte en stærk følelse af, at de kan klare alt. At de er de bedste i verden, og at de er uovervindelige. Hele verden handler om dem og deres præstationer og udseende. De kan derfor virke dominerende og have et stort behov for at vise, at de har ret i alle sammenhænge.
Humørsvingninger
Humøret kan svinge. I det ene øjeblik kan steroidbrugeren føle sig som Supermand, i det næste kan han føle sig mislykket og deprimeret.
Væksten bliver altafgørende
Når man er færdig med en steroidkur, oplever man, at kroppen ikke længere vokser, og det er en tilstand de fleste steroidbrugere har meget svært ved at acceptere. Derfor starter de hurtigt på en ny kur. For at retfærdiggøre det, må steroidbrugeren nedtone eller bortforklare bivirkningerne fra steroidbruget både over for sig selv og andre, og risikoen ved steroider bliver derfor ofte kaldt skræmmekampagne.