Fysisk afhængighed
I træningssammenhæng bruges steroider ofte i doser, som er mere end 100 gange større end den dosis, der anbefales til syge mennesker. Af indlysende årsager er det ikke muligt at gennemføre videnskabelige forsøg på mennesker med de doser. Men der er gennemført flere forsøg på mus og rotter, og disse forsøg har blandt andet vist, at steroider kan virke som indkøringsspor til andre stoffer, hvilket forklarer, at man ofte ser blandingsmisbrug hos steroidbrugere. Undersøgelserne viser også, at en steroidkur medfører større respons på fx hash, og samtidig bliver abstinensreaktionerne efter fx hash kraftigere, når man også bruger steroider. Studier viser desuden, at steroider påvirker de samme centre i hjernen, og sender signaler via de samme systemer (neurotransmittersystemer) i hjernen, som morfin og andre morfinlignende stoffer, fx metadon og heroin – altså meget vanedannende stoffer. Blandt andet ved undersøgelser af tidligere steroidbrugere har man derudover kunnet påvise, at steroidbrugere udviser flere symptomer på afhængighed af steroider.
Steroidbrugeren kan opleve abstinenslignende symptomer, der minder om eftervirkninger af fx kokain og amfetamin. Det er en tilstand, der bedst kan beskrives, som stor uro og behov for at bruge kroppen, fx træne.
Forstørrelse af prostata
Det optræder oftere og tidligere end normalt ved brug af steroider. Prostatakirtlen er en lille kirtel, der ligger rundt om mandens urinrør lige neden for urinblæren. Kirtlen udskiller et sekret, som udgør en del af sæden. Når prostata begynder at vokse, klemmer den af for urinrøret, og det skaber problemer med at tisse. Almindelige symptomer er; svag urinstråle, ofte tissetrang, en følelse af ikke at få tømt blæren ordentligt og efterdryp. En populær betegnelse for dette er at have ”en dryppert”.
Væskeophobning og lokale ødemer (hævelse forårsaget af ophobet væske)
Steroider holder salt og vand tilbage i kroppen, og det kan give forhøjet blodtryk og tendens til væskeansamlinger, som medfører ekstrem vægtøgning på kort tid.
Vækstforstyrrelser
Brug af steroider inden man er kommet i puberteten kan give kunstig pubertetsstart. Det kan resultere i, at man bliver lavere, end man var blevet uden brug af steroider.
Øget risiko for åreforkalkning, blodpropper og hjertekarsygdomme
En kraftig stigning i den ”dårlige” kolesterol i blodet (Low Density Lipoproteins – LDL) og et samtidigt fald i den ”gode” kolesterol (High Density Lipoproteins – HDL) øger risikoen for hjerte-karsygdomme.
Sene- og muskelskader
Steroider kan medføre skader på muskelfibre og sener, fordi muskelvolumen og muskelkraften øges hurtigere end senehæftninger og benhinden kan nå at følge med. De bliver derfor overbelastet og brister bogstavelig talt.
Hårtab og skaldethed
Øget pigmentering, hudfortykkelser (elefanthud) og rynker
Øget risiko for forhøjet blodtryk