Det får du

Steroider kan give en hurtig vægtøgning, og man får umiddelbart store og svulmende muskler. Man kan træne meget og længe. Man får måske en masse opmærksomhed, og selvtilliden vokser. Man føler sig mentalt ovenpå, og man har overskud, energi og masser af træningsmotivation.

 

 

 

Steroider er ganske enkelt en genvej til en større krop. Sundhedsskadelig og ulovlig, bevares - men stadig en genvej.
Men HUSK – med på genvejen følger steroidernes skygge, nemlig risikoen for de kraftige fysiske og psykiske bivirkninger.

 

DET KAN DU OGSÅ FÅ:

Akne - bumser og bylder  Akne 
Store bumser på især ryg, skuldre og bryst er en almindelig bivirkning ved brug af steroider               

Strækmærker
En hurtig og voldsom vægtøgning kan give strækmærker på især arme, bryst, lår og ryg. Strækmærker forsvinder ikke igen.

Gynækomasti – bryster – bitch tits   Gynækomasti
En del af testosteronet hos mænd omdannes til østrogen. Hvis man øger koncentrationen af testosteron i kroppen med steroider, kan det betyde, at man udvikler bryster (også kendt som bitch tits og tævepatter). Brysterne kan kun fjernes ved operation.

Små testikler, problemer med erektion og sterilitet  
Testikler 
Når man tilfører mandekroppen store mængder kunstigt testosteron, kan hypofysen ikke skelne kroppens eget hormon fra det, er er kunstigt tilført. Derfor får testiklerne besked om, at niveauet af hormon i kroppen er højt nok, og at kroppen derfor ikke behøver at producere mere selv. Når man stopper med at tage steroider, falder hormonniveauet derfor drastisk, og et lavt testosteronniveau kan betyde, at man mister lysten til sex og også evnen til at få erektion.

Leverskader
Steroider kan også give cyster på leveren og medføre skrumpelever og leverkræft.

Øget risiko for forstørret hjerte   Hjerte

Steroider kan medføre at hjertet bliver forstørret, og det kan resultere i hjertestop. Til venste ses et raskt hjerte og til højre ses et hjerte med forstørret venstre kammer og mellemvæg.

Øvrige skader på hjertet
Brug af steroider kan medføre, at blodårerne kalker til, og det øger risikoen for blodpropper og hjertestop. Man kan desuden opleve kramper/sammentrækninger i hjertets blodårer og skader på hjertemusklen, som kan forårsage celledød, bindevævsdannelse og væskeansamlinger

Kort lunte og aggression som er svær at kontrollere
Kort lunte og aggression er en almindelig kendt bivirkning ved brug af steroider. Især i kombination med alkohol og andre stoffer kan steroider medføre voldsomme raseriudbrud – såkaldt ”roid rage”, hvor den enkelte helt mister kontrollen over sig selv og sine handlinger.

Depressioner og psykoser
Nogle steroidbrugere får store psykiske problemer, f.eks. angstanfald, depressioner og paranoia.

 

Læs mere om bivirkninger her

Se video om bivirkninger her

 

Billeder er venligst udlånt af Mediahuset i Göteborg (Hermansson og Moberg, 2008: "Anabola Androgena Steroider 1.1") 

 





 

01.11.2010
 
 
Anti Doping Danmark    Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk