I det øjeblik man begynder at bruge kosttilskud – især dem man kan købe på udenlandske hjemmesider - bevæger man sig ind i en gråzone, eftersom ingen kosttilskud kan garanteres fri for dopingmidler.
Mange reklamer for kosttilskud, ikke mindst på internettet, lover hurtige genveje til større muskler og bedre fysisk form. Mange sådanne reklamer er fyldt med tilsyneladende videnskabelig dokumentation for produkternes virkning. "Dokumentationen" holder dog sjældent til nærmere efterprøvelse.
Nogle af de mest brugte kosttilskud i forbindelse med fitness- og styrketræning er kreatin, proteinbarer eller -pulver samt fedtforbrændere, fx Therma Power.
Der er talrige eksempler på, at kosttilskud og naturpræparater købt i udlandet har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været opført på indholdsdeklarationen. Derudover kan kosttilskud være tilsat lægemidler i så store doser, at de udgør en helbredsrisiko. Eksempler herpå er; centralstimulerende midler med sløvende og afhængighedsdannende effekt, kombinationer af forskellige centralstimulerende midler som er farlige for hjertet, beroligende midler som ikke er tilrådelige i kombination med bilkørsel og endelig naturligvis anabole androgene steroider, ofte i form af prohormoner.
Kosttilskud kan desuden være indgangen til brug af anabole steroider. Et studie af Dodge og Jaccard (2006) har vist, at sandsynligheden for, at man begynder at bruge steroider er 26 gange gange større, hvis man bruger kosttilskud, end hvis man træner uden tilskud.
Derudover kan kosttilskud i mange tilfælde vise sig at være uden effekt og dermed penge ud af vinduet. Motions- og Ernæringsrådet har udgivet rapporten "Fysisk aktivitet, kosttilskud og sportsprodukter - præstations- og helbredsmæssige aspekter for motionister", som giver et indblik i behov for og effekt af kosttilskud.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk kan du læse mere om kosttilskud, advarsler om specifikke kosttilskud, hvad du skal være opmærksom på, når du fx køber kosttilskud på nettet og meget mere.
Analyse af kosttilskud
I 2002 gennemførte International Olympic Committee (IOC) en analyse af mange varianter af kosttilskud, som kan købes i butikker og på internettet.
Produkterne var købt i 13 lande fra 215 forskellige firmaer, hvoraf en stor del også sælger prohormoner.
Undersøgelsen viste, at
• 14,8% af 634 kosttilskud var forurenet med prohormoner, som ikke var angivet på varedeklarationen. Dette er et meget højt tal, når man tager i betragtning, at mange af de testede kosttilskud er ufarlige vitamintilskud, som normalt ikke mistænkes for at være forurenet
• 21% af kosttilskuddene fra firmaer, der også sælger prohormoner, indeholdt steroider
• 10% af kosttilskuddene fra firmaer, der ikke sælger prohormoner, indeholdt steroider
Fødevarestyrelsen har siden slutningen af maj måned 2006 kontrolleret 57 forhandlere af kosttilskud, kreatin, proteinpulvere og sportsdrikke. Kontrollen har vist, at der i Danmark er en udbredt handel med ulovlige og forkert mærkede produkter. De forbudte produkter falder både ind under kategorien sportsprodukter, der omfatter sportsdrikke, proteintilskud og kreatin, og området kosttilskud såsom vitaminer og mineraler. Se skema til risikovurdering af kosttilskud
Husk - Kosttilskud kan medføre en positiv dopingtest!