Ren Vinder

Et online antidopingkursus

Ren vinder er et program der giver nyttig, opdateret og grundlæggende viden om antidoping, uanset om det er undervisning af unge idrætsudøvere, hvor uddannelse og information er en meget vigtig del af antidoping-indsatsen. Om det er opdatering af viden for den etablerede eliteidrætsudøver eller idrætsledere og støttepersonale der har brug for en hurtig og god introduktion til antidopingområdet. Programmet er også et godt udgangspunkt for antidopinguddannelse i fx klubber eller på skoler.

Programmet er bygget op over videoer, opgaver og faktatekster og består af 7 moduler der hver varer 3-4 minutter. Brugeren vil løbende skulle tage stilling til forskellige spørgsmål indenfor emnerne: dopingkontrol, Dopinglisten, bivirkninger, kosttilskud, medicinsk dispensation (TUE), whereabouts og antidopingreglerne. Efter hvert modul kan brugeren modtage en e-mail med lærepunkterne fra det aktuelle modul. Når alle moduler er fuldført, kan man få et diplom.

’Ren Vinder’ er uddannelse, når det passer dig
Ren Vinder er udviklet til alle mobile enheder samt PC og Mac. Det betyder at Uanset hvor man er - på farten eller hjemme, på vej til konkurrence eller på træningslejr, så er Ren Vinder bare få klik væk. Modulerne i Ren Vinder kan gennemføres ét af gangen – når det passer den enkelte.

RenVinder er udviklet af Antidoping Norge i samarbejde med Anti Doping Danmark

Specialforbund der har brug for banner eller tekst (folder) til egen hjemmeside i forbindelse med udsendelse af Ren Vinder kan downloade materiale her: Ren Vinder Bannermateriale

Klik ind på det nye Ren Vinder  her: www.renvinder.dk.

Ren Vinder Spot

Åbner Ren Vinder