Information for idrætsorganisationer og specialforbund

Dette afsnit er målrettet ansatte i idrætsorganisationer og specialforbund, f.eks. trænere, sportschefer og andre, der varetager roller relateret til at beskytte udøvernes ret til at deltage i idræt uden snyd.

Hvis du rådgiver konkurrenceidrætsudøvere, kan du med fordel også læse afsnittet ’For konkurrenceudøvere’

 

Uddannelse af trænere og ledere

Trænere og ledere i idrætten er centrale personer i udøveres idrætsliv, og de har stor indflydelse på udøvernes handlinger, holdninger, viden om antidopingreglerne, udvikling, præstation og trivsel. Dette gælder uanset hvilket niveau, man er træner eller leder på, og hvilken idrætsgren der er tale om.

Uddannelsesplan for specialforbund

Det er ambitionen, at idrætsudøvere og deres støttepersonales første møde med antidopingsystemet skal være gennem uddannelse frem for dopingkontrol, for at sikre at relevante målgrupper kender deres ansvar, deres rettigheder og deres forpligtelser, når de for alvor bliver en del af antidopingsystemet. Derfor arbejder Anti Doping Danmark på at mødes med alle specialforbund under DIF for at lægge en uddannelsesplan, der tager afsæt i forbundets behov. Vi kortlægger sammen hvem, hvordan og hvornår, vi sikrer uddannelse af relevante målgrupper, og ikke mindst hvilke indsatser der skal til fx e-læring, webinarer, undervisning mv.

 

Kontakt aak@antidoping.dk for at høre nærmere om dit forbunds uddannelsesplan.

Forbundets Antidopingvejleder

Idrætsorganisationer og specialforbund har en afgørende rolle for, at deres medlemmer kender og forstår de regler, som gælder i idrætten. En intern ressource på antidopingområdet, som klubber, udøvere, trænere, ledere, forældre og mange andre kan gå til, og som kender din idræt, kan være en stor hjælp i et forbund. Anti Doping Danmark tilbyder ’Antidopingvejlederuddannelsen’, hvor du bliver uddannet i at formidle, undervise og vejlede på antidopingområdet. Du kan med uddannelsen spille en aktiv rolle i at passe på din idræt.

 

Kontakt tbr@antidoping.dk for at høre om antidopingvejlederuddannelsen.

 

Læs mere om antidopingvejlederuddannelsen her

Idrætsorganisationer og specialforbund

Foruden muligheden for at tage en antidopingvejlederuddannelse som beskrevet ovenfor anbefaler Anti Doping Danmark, at specialforbund og/eller idrætsorganisationer udarbejder en antidopingpolitik, der beskriver organisationens overordnede holdninger og tilgange til spørgsmål vedrørende antidoping - herunder organisationens værdigrundlag på antidopingområdet. Du kan lade dig inspirere af Anti Doping Danmarks materiale ’Sammen om fair idræt’. Materialet giver en række redskaber til at komme i gang med at udvikle en politik for fair idræt og at føre den ud i praksis.

Skab en antidopingpolitik

Ønsker du i dit specialforbund eller din idrætsorganisation at udarbejde en konkret antidopingpolitik og handlingsplaner, kan du lade dig inspirere af Anti Doping Danmarks materiale ’Sammen om fair idræt’.

 

Materialet giver en række redskaber til at komme i gang med at udvikle en politik for fair idræt og at føre den ud i praksis.

Sammen om fair idræt
Sammen om fair idræt

Vejledning til beskrivelse af handlingsplaner for fair idræt i specialforbund

Stop Doping - Sig noget, hvis du ser noget

Du kan gøre en forskel og hjælpe med at skabe en god idrætskultur uden brug eller mistanke om doping, sikre lige vilkår og fremme fair konkurrence og træning. Hvis du har kendskab til eller bare mistanke om doping, så kan du viderebringe din viden til Anti Doping Danmark, der har ressourcerne til at håndtere oplysninger, vurdere informationerne og handle på dem, hvis det er nødvendigt.

 

Det er muligt at være anonym, og du kan indberette via Stop Doping.

Materiale fra WADA

WADA udbyder undervisnings- og informationsmateriale til støttepersonale på engelsk.

 

Sport Physician's Tool Kit: Antidopinguddannelse for læger og andet sundhedspersonale

Du kommer igennem viden om dopingkontrolproceduren, doping og idrætsmedicinsk etik, Dopinglisten, medicinsk dispensation (TUE), introduktion til gen-doping, bivirkninger samt det biologiske pas. I materialet er inkluderet tre moduler, der dækker emner der vedrører Olympiske begivenheder f.eks. IOC’s politik om ’nålefri’ lege.

 

Gennemfør uddannelsen ved at logge ind på WADA's e-læringsmodul

Kontakt

Foto af Thomas Cunliffe-Brock

Ansvarlig for forebyggelse af og information om doping i den organiserede idræt - herunder undervisning og udvikling af undervisningsmateriale.

Scan QR-koden, og send dine oplysninger via sikker sms til EliteSupport.