Systematisk doping i DDR

Intet land har dog gjort sport til noget politisk, som det tidligere Østtyskland (DDR) gjorde.

Når sport bliver politik
Den daværende statschef Walter Ulbricht udtalte i 1968: ”Hos os er intet upolitisk. Alt, hvad vi beskæftiger os med – både arbejde og sport – er politisk.” For at gøre landet og dets styreform kendt og anerkendt i hele verden, og for at give østtyskerne nationale idoler at se op til, brugte den østtyske stat enorme summer på idrætten. Gennem et stort net af talentspejdere fandt man de største talenter i alle sportsgrene i en meget tidlig alder og satte dem i særlige idrætsskoler. Her trænede man dem med de mest avancerede træningsmetoder og træningsteknikker på videnskabeligt grundlag. På grund af denne satsning blev DDR den uden sammenligning mest vindende sportsnation i forhold til indbyggertallet.

Systematisk doping
Efter murens fald i 1989 blev det bevist, at resultaterne blev hjulpet på vej af et kæmpestort systematisk forbrug af doping. Doping, der blev sponsoreret af staten, og styret af hundredvis af højtuddannede læger. Det var ikke engang alle sportsfolkene, der vidste, at de blev dopet. Især de meget unge blev holdt hen i uvidenhed. Så det er ikke så mærkeligt, at sportsfolkene fra det tidligere DDR er blevet kaldt for ”sportens tremmekalve”.

Med det i baghovedet er det værd at overveje, om det ikke er rigtigst at gøre en indsats for at holde sport og politik adskilt – selvom historien viser, at det er meget svært. Nationernes kappestrid øger presset på idrætsudøverne og kommer derfor let til at øge dopingforbruget. I stedet bør man fastholde, at sportskonkurrencer skal foregå i fredens og venskabets navn, som det er idealet bag de moderne Olympiske Lege.