De første optegnelser

Brug af præstationsfremmende midler i oldtiden.

Allerede for 5000 år siden anbefalede kinesiske læger idrætsudøvere at tage visse ekstrakter for at styrke hjertet i forbindelse med idrætsudøvelse. Mennesket har siden hen brugt forskellige stoffer i forsøget på at forbedre sine præstationer. I oldtidens Grækenland spiste atleterne forskellige svampe, som de troede ville gøre dem hurtigere, stærkere og mere udholdende. Idrætsbegivenheder var, allerede på den tid, et væsentligt forum for magthaverne. Et sted hvor de kunne promovere deres geografiske, politiske og økonomiske status over for såvel fjender som over for deres egne borgere. Arenaerne var ofte fyldt med mange tilskuere og præmierne til de bedste atleter var overvældende. Men den konstant øgede professionalisme og kommercialisering førte til korruption. Bestikkelse og snyd blev hverdagsbegivenheder, og udøverne skyede efter sigende ingen midler i deres forsøg på at forbedre deres yde- og præstationsevne.

De første 1000 år i vores tidsregning
I Romerriget havde sport og atleterne en høj status, men romerne holdt af andre idrætsgrene end grækerne. Tilskuerne flokkedes til kampe mellem gladiatorer og til store hestevæddeløb. Colosseum i Rom havde i år 100 plads til 60.000 tilskuere, og alle pladserne var ofte fyldt, når begivenhederne gik i gang. Man har også fra romerriget registreringer om brug af doping. For eksempel brugte gladiatorerne stimulanser for at restitueres hurtigst muligt efter skader og tog stoffer for at blive i stand til at kæmpe vildere. De lod desuden deres heste spise stoffer, som fik dem til at løbe hurtigere. Men med udbredelsen af kristendommen ophørte de tidlige sportsbegivenheder, og i år 396 forbød Kejser Theodosius alle ”de barbariske begivenheder”, der tidligere havde været så populære. Sportens karakter ændredes, og de nye discipliner var brydning og boksning. Disse sportsgrene var ikke så populære, som de traditionelle romerske begivenheder, og sammen med kirkens ønske om intellektuel udvikling på bekostning af den fysiske udvikling, blev sportens synlighed minimeret i Syd- og Centraleuropa, som på daværende tidspunkt var det store kraftcenter. Men rundt omkring i verdenen blev doping fortsat taget, når man skulle deltage i fysisk, anstrengende begivenheder. Når medlemmer af Inka-folket skulle udføre særligt, krævende aktiviteter, tyggede de kokablade, og på vores egne breddegrader spiste vikingerne rød fluesvamp inden de skulle i kamp. Anvendelsen af præstationsfremmende stoffer er altså ikke noget nyt fænomen.