Kosttilskud

Indtagelse af kosttilskud er udøvernes eget ansvar. Også hvis det resulterer i en eventuel positiv dopingprøve.

Kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer som står på Dopinglisten.

Anti Doping Danmark henviser i øvrigt til Danmarks Idrætsforbunds og Team Danmarks holdningsnotat (Gråzonenotatet) om kosttilskud og præstationsfremmende hjælpemidler. 

Idrætsudøvere er altid selv ansvarlige for eventuel indtagelse af forbudte stoffer gennem kosttilskud eller naturpræparater og vil altid skulle stå til ansvar for en positiv dopingprøve, også selv om denne ikke måtte være en følge af bevidst doping, men f.eks. af forurenet kosttilskud.

Der kan være enkelte eliteidrætsudøvere som kan have et behov for et supplement til kosten. Årsagerne kan være sygdom, fysiologiske mangler eller ekstreme træningsmængder. Det anbefales at kontakte en diætist for vejledning i forhold til kost, og eventuelt få vurderet behovet for kosttilskud.

Der er adskillige eksempler på, at kosttilskud, sportsprodukter og naturpræparater har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været opført på indholdsdeklarationen. Derudover kan kosttilskud være tilsat lægemidler i så store doser, at de udgør en helbredsrisiko. Eksempler herpå er; centralstimulerende midler med sløvende og afhængighedsdannende effekt, kombinationer af forskellige centralstimulerende midler som er farlige for hjertet, beroligende midler som ikke er tilrådelige i kombination med bilkørsel og endelig naturligvis anabole androgene steroider, ofte i form af prohormoner.

Kosttilskud kan desuden være indgangen til brug af anabole steroider. Et studie af Dodge og Jaccard (2006) har vist, at sandsynligheden for, at man begynder at bruge steroider er 26 gange større, hvis man bruger kosttilskud, end hvis man træner uden tilskud. Derudover kan kosttilskud i mange tilfælde vise sig at være uden effekt og dermed penge ud af vinduet. Motions- og Ernæringsrådet har udgivet rapporten "Fysisk aktivitet, kosttilskud og sportsprodukter - præstations- og helbredsmæssige aspekter for motionister", som giver et indblik i behov for og effekt af kosttilskud.

Statens Institut for Folkesundhed har i en undersøgelse fra 2014 vist, at det er karakteristisk for unge der bruger kosttilskud, at der sker en eskalering i deres forbrug med risiko for en hurtigere indgang til brug af anabole steroider. Se rapporten her.

Analyse af kosttilskud
I 2002 gennemførte den Internationale Olympiske Komité (IOC) en analyse af mange varianter af kosttilskud, som kan købes i butikker og på internettet.
Produkterne var købt i 13 lande fra 215 forskellige firmaer, hvoraf en stor del også sælger prohormoner.

Undersøgelsen viste, at:

  • 14,8% af 634 kosttilskud var forurenet med prohormoner, som ikke var angivet på varedeklarationen. Dette er et meget højt tal, når man tager i betragtning, at mange af de testede kosttilskud er ufarlige vitamintilskud, som normalt ikke mistænkes for at være forurenet
  • 21% af kosttilskuddene fra firmaer, der også sælger prohormoner, indeholdt steroider
  • 10% af kosttilskuddene fra firmaer, der ikke sælger prohormoner, indeholdt steroider

Se undersøgelsen her

Husk - Kosttilskud kan medføre en positiv dopingtest!

Blå birkes
Opium er det mælkeagtige stof, der udvindes af frø fra opiumsvalmuer. Det består af omkring 12 % morfin, der betegnes som et narkotisk stof. Størstedelen af opiummet og dermed morfinen fjernes fra frøene under behandlingen, men i nogle tilfælde kan de birkes, der sælges til brug i fødevarer, indeholde en betydelig mængde morfin. Behandlingen og rengøringen af de blå birkes, samt hvordan og hvornår de er blevet høstet, bestemmer den tilbageværende morfinmængde i de blå birkes.

Morfin er på Dopinglisten under kategorien S7. Narkotika. Disse stoffer er kun forbudt i konkurrence. For morfin gælder det tilmed, at der er en grænse for, hvor høj en koncentration af morfin, der skal være til stede i en dopingprøve, før det resulterer i et positivt fund. Denne grænse er sat så højt, at det er højst usandsynligt, at man ved normalt indtag af blå birkes overskrider denne grænse. Det er dog muligt at overskride denne grænse ved indtag af større mængder blå birkes med højt morfinindhold. Anti Doping Danmark kan ikke med sikkerhed bestemme, hvilken mængde blå birkes der skal indtages, før det resulterer i en positiv test, eftersom det vil variere markant fra person til person. Desuden vil det afhænge af den mængde morfin, som forefindes i lige netop de blå birkes, man indtager.

I de mange tusinde dopingprøver, Anti Doping Danmark har opsamlet gennem årene, er der aldrig nogen, som er testet positiv for morfin. Dog findes der et par fortilfælde internationalt, hvor atleter har kunnet dokumentere af deres positive prøve for morfin var et resultat af indtag af blå birkes, og som herefter er blevet frifundet. For at sikre sig bedst muligt mod at teste positive for morfin på grund af indtag af blå birkes, anbefaler Anti Doping Danmark, at undgå indtag af store mængder blå birkes op til og under konkurrencer.