Sådan foregår en dopingkontrol i idrætten

Dopingkontrol kan foretages både ved urinprøve og ved blodprøve. Alt foregår efter faste og ISO-certificerede procedurer - fra indkaldelse af udøver til analyse og formidling af prøvesvar

Alle dopingkontroller bliver gennemført i henhold til den internationale standard for prøvetagning som er fastsat af WADA. (International Standard for Testing)

Anti Doping Danmarks dopingkontrolprocedurer er certificeret i henhold til ISO 9001:2008 for at sikre, at den testedes rettigheder bliver overholdt, og at alle kontroller bliver gennemført på den samme sikre måde hver eneste gang!

Her kan du læse dig gennem en dopingkontrol skridt for skridt:

1. Indkaldelse af udøver
Når en dopingkontrollant indkalder dig til dopingkontrol, skal han eller hun legitimere sig over for dig. For at kontrollanten kan være sikker på din identitet, vil du blive bedt om at fremvise billedlegitimation (kørekort eller lignende).

Derefter vil kontrollanten informere dig om dine rettigheder og pligter og bede dig om at underskrive indkaldelse til dopingkontrol. I meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at indkalde pr. telefon.

2. Udøvers rettigheder og pligter
Efter at du er indkaldt til dopingkontrol, er det din pligt at afgive en urin- eller blodprøve. Hvis du undlader at afgive prøve eller på anden måde forsøger at undgå kontrollen, er det en overtrædelse af reglerne og vil medføre dopingsag.

Det er din pligt at lade dig overvåge af en dopingkontrollant, fra du er indkaldt til dopingkontrol, og indtil du kan afgive din dopingprøve.

Du har ret til at tage en personlig ledsager med ved kontrollen. Hvis du har spørgsmål vedrørende kontrollen, har du ret til at få information om, hvad kontrollen indebærer. Før du skal afgive selve dopingprøven, kan dopingkontrollanten afgøre, om du skal have mulighed for at deltage i interview med medierne, medvirke i sejrsceremoni eller lignende, men du må ikke gå på toilettet, inden du aflægger dopingprøven, idet dopingprøven skal bestå af den første urin, der forlader din krop, efter du er indkaldt.

3. Afgivelse af urinprøve
Prøvetagningsudstyr til urinprøve består af urinbæger, glasflasker til forsegling af prøven, protokolformular samt udstyr til måling af prøvens massefylde.

Når du er klar til at afgive din urinprøve, skal du vælge et forseglet urinbæger. Du bør efterse, at forseglingen omkring urinbægeret ikke er brudt, og at udstyret er rent. Du vil blive bedt om at vaske hænder grundigt inden prøveafgivelse. Urinprøven skal afgives i et egnet rum under direkte påsyn af kontrollanten.

Kontrollanten, som overværer, at du har foretaget urinprøven, skal være af samme køn som dig. (Hvis du er over 18 år, må kun du og kontrollanten være til stede, når urinprøven afgives. Hvis du er under 18 år, kan du også give tilladelse til, at din personlige ledsager er til stede ved afgivelsen af urinprøven). Når du har afgivet tilstrækkeligt med urin, skal du tage dit urinbæger med og sammen med kontrollanten gå til kontrolområdet.

Det er vigtigt, at det kun er dig, der håndterer urinbægeret. Kontrollanten må kun håndtere bægeret, såfremt du beder hende eller ham om det.

4. Valg af forseglet prøvesæt
Til at forsegle urinprøven skal du vælge et prøvesæt bestående af to forseglede flasker i en forseglet flamingokasse. Du skal efterse, at forseglingen på udstyret ikke er brudt, at udstyret er rent, at det ikke er ødelagt eller defekt, samt at alle de påtrykte kodenumre er ens.

Du skal derefter fordele urinen i to flasker, en A- og en B-prøve. B-prøven fyldes først. Flaskerne skal derefter forsegles efter anvisning fra dopingkontrollanten. Det er vigtigt, at du forsikrer dig om, at flaskerne, kasserne og de tilhørende låg er mærket med ens kodenumre.

5. Afgivelse af midlertidig prøve

Hvis du ikke er i stand til at afgive en tilstrækkelig mængde urin i første forsøg, skal du forsegle den midlertidige urinprøve, og du skal afgive mere urin, indtil prøven er tilstrækkelig stor. Når du har afgivet tilstrækkeligt med urin, skal forseglingen på den midlertidige prøve brydes og prøverne blandes. Derefter fordeles og forsegles urinen på flasker til en A- og en B-prøve, sådan som det er forklaret ovenfor.

6. Måling af urinprøvens massefylde
Efter at du har fordelt urinen i A- og B-flaskerne, vil dopingkontrollanten bruge nogle dråber af den urin, der er til rest i urinbægret, til at måle urinens massefylde.
Hvis målingerne ligger uden for de fastsatte grænseværdier, kan dopingkontrollanten forlange, at du afgiver en ny prøve.

7. Udfyldelse af protokol til dopingkontrol 
Du skal oplyse om, hvad du har brugt af medicin, vitaminpræparater, kosttilskud og helsekostprodukter inden for de seneste 7 dage.

Før du underskriver protokollen, er det vigtigt, at du kontrollerer, at de personlige oplysninger og prøvens kodenummer er rigtigt anført i protokollen. Såfremt du eller din ledsager mener, at proceduren for dopingkontrollen ikke er blevet fulgt, skal dette noteres i protokollen, før den bliver underskrevet. Dopingkontrollanten skal give dig en kopi af den færdigudfyldte protokolformular.

Laboratoriet får tilsendt en kopi af protokolformularen, hvoraf der udelukkende fremgår oplysninger om den egentlige prøve, prøvens kodenummer og medikamentbrug. Dit navn vil således ikke være kendt på laboratoriet.

Når du har modtaget en kopi af protokolformularen, er du færdig med kontrollen.

8. Analyseprocedurer 

Alle dopingprøver bliver så hurtigt som muligt efter dopingkontrollens gennemførelse sendt til et WADA-godkendt laboratorium. For danske prøver vil det sige til et laboratorium i Oslo. Ved ankomsten til laboratoriet bliver en række fastsatte kvalitetsprocedurer fulgt.

Laboratoriet skal analysere A-prøven for stoffer og metoder, der står opført på Dopinglisten. Analyseresultatet bliver derefter sendt til Anti Doping Danmark. Der sendes ikke analysesvar på negative prøver, men udøvere der har en profil i ADAMS, kan se deres analysesvar her. Du vil få skriftlig besked, hvis prøven er positiv (dvs. at analysen har afsløret stoffer og/eller metoder, som står på Dopinglisten), men ikke hvis den er negativ.

Laboratoriet vil opbevare B-prøven på en forsvarlig måde, hvis det skulle blive nødvendigt at analysere den for at få bekræftet en eventuel positiv A-prøve. Hvis A-prøven er negativ, bliver det resterende af A-prøven samt B-prøven opbevaret i minimum 3 måneder før de destrueres.

9. Hvad sker der, hvis A-prøven viser et positivt resultat?
Efter at Anti Doping Danmark har modtaget besked om, at der foreligger et positivt analyseresultat i en A-prøve, undersøges det om det positive analyseresultat kan skyldes lovlig medicinsk brug af lægemidler - dvs. om idrætsudøveren i henhold til regler om dispensation fra Dopinglisten, har lov til at benytte det stof, der er fundet i dopingprøven. Hvis det ikke er tilfældet, rejser ADD dopingsag og giver besked til udøver, specialforbund og klub. Udøveren kan forlange B-prøven analyseret. Skulle analyseresultatet af B-prøven være negativt, vil dopingsagen blive hævet. Skyldes det positive analyseresultat ikke lovlig brug af lægemidler mv. sendes sagen til DIF’s Dopingnævn/Motionsdopingnævnet for afgørelse.

Ved rapport fra den ansvarlige dopingkontrollant om en idrætsudøvers nægtelse, udeblivelse eller forsøg på manipulation ved en dopingkontrol vurderer ADD ligeledes sagen og kan rejse dopingsag, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Se procedure ved afgivelse af en blodprøve 

Her kan du se en videofilm af en dopingkontrol fra ende til anden: filmklip af en dopingkontrol

WADAs Video about doping control in English

Hvem kan indkaldes til dopingkontrol og hvor? Læs mere om dopingkontrol i Danmark