Kropskultur og skønhedsideal
Kropsidentitet og køn har længe været centrale forklaringer på, hvordan mennesket former sin identitet gennem at forme sin krop. I dag er der, især blandt unge, stor fokus på krop og udseende, og bestræbelserne på at leve op til ”skønhedsidealet ”. For pigerne handler det om en tynd og slank krop. For de unge mænd handler det om at være slank med markerede muskler. Og ønsket om at opnå idealet overskygger den risiko, som følger med brugen af dopingstoffer.
I en Gallup-undersøgelse fra 2009 svarer 23% af en adspurgt gruppe danske unge mellem 15-25 år, at deres vægt er meget vigtig, og 16% vejer sig flere gange om ugen. 36% svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, hvad deres venner/veninder synes om deres udseende, og 13% svarer, at de taler krop og vægt med deres venner flere gange om ugen. Eksperter siger, at ca. 14% af landets teenagere er overvægtige (kilde), mens 41% af de unge i undersøgelsen selv angiver, at de mener, at de vejer for meget.
Derfor er det ikke overraskende, at den primære motivation for at træne er en flot krop frem for en sund krop.
Sundhed, præstation og en medicineret hverdag
Udover skønhedsidealet er der tre nuværende samfundstendenser, der underbygger og påvirker hinanden på en måde, som gør dem interessante at diskutere i sammenhæng med motionsdopingproblematikken.
Skønhedsidealet påvirker sundhedsopfattelsen, da det også er de ”smukke” ideal-kroppe, der præsenteres på forsiden af sundhedsmagasiner og lign. Dermed sættes der lighedstegn mellem smuk og sund, uden at man nødvendigvis medregner, hvordan den enkelte krop kom til at se ud, som den gør. Nogle prøver så ihærdigt at leve op til sundhedsidealerne, som måles på udseendet, at det medfører spiseforstyrrelser (fx megareksi), overtræning og misbrug af lægemidler for at vokse og/eller tabe sig.
Vi lever i en tid, hvor der er mindre tid til at nå mere. Der stilles krav om præstation i forhold til fx job/skole, venner, familie og fritidsinteresser. Og nu skal vi tillige se godt ud (være sunde), for det giver også status, og er et udtryk for succes. Dermed bliver det fristende at skyde genvej, hvor man kan, og det kan bl.a. gøres med diverse kosttilskud og lægemidler. De findes lettilgængelige på markedet og kan kompensere for den manglende tålmodighed og tid til at vente på resultaterne.
Ungdomskultur, eksperiment og risiko
Hvis man er dedikeret til styrketræning kan det give adgang til et miljø og et sammenhold, hvor krop, træning, kost og disciplin er fælles samlingspunkt med træningscentret som ramme. Tilhørsforhold giver tryghed for de unge, som vil høre til samtidig med, at de vil skille sig ud fra mængden. Derfor er denne livsstil også med til konstruere identitet via fx tøjstil, sprog og især kroppens størrelse. Miljøet kan desuden opleves som en subkultur, hvori man gør oprør mod det ”normale” og ”rigtige”, som man kender det fra den traditionelle ungdomskultur. Og her er det relevant, at det i netop denne subkultur er normalt, at man anvender ”hjælpemidler” for at nå målet om skønhedsidealet, samtidig med at man sender tydelige signaler om tilhørsforhold. Det drejer sig bl.a. om tatoveringer og piercinger men også kosttilskud og diverse lægemidler. Det er det samme motiv, som ligger til grund for at anvende både de lovlige og ulovlige produkter, og de produkter som befinder sig i gråzonen herimellem. Derfor bliver risikovillighed og produkternes tilgængelighed væsentlige parametre, da der synes at være en tendens til, at man flytter sig fra de uskyldige produkter til de mere potente og sundhedsskadelige produkter i den konstante stræben efter bedre resultater - et anderledes udseende.
De unge har altså en høj risikovillighed samtidig med let adgang til et marked, der bugner af tilgængelige kosttilskud og lægemidler, lovlige som ulovlige. Det kan være en årsag til, at man, som nævnt, ofte ser et sideløbende misbrug af andre stoffer, uden at man dog kan sige noget generelt om, hvad der leder til hvad. Nogle begynder at bruge steroider som led i en generel eksperimenterende adfærd, hvor man også eksperimenterer med andre stoffer i jagten på spænding og rus, og andre begynder at anvende andre stoffer sammen med steroider for fx at få mere energi, mere aggressivitet i træningen og for at mildne ubehag forårsaget af steroiderne.
Profil
De seneste års samlede forskning på motionsdopingområdet kan ikke tegne et endegyldigt billede af hverken den karakteristiske misbruger eller et karakteristisk miljø. Forskningen peger derimod på flere forskellige typer af misbrugere med forskellige karakteristika fra forskellige miljøer, med flere forskellige motiver for dopingbrug.
Et fællestræk er dog, at det drejer sig om unge mænd med tilknytning til styrketræningsmiljøet. Ofte er misbrug af andre stoffer samt kriminalitet forbundet med brug af anabole steroider.
Derudover kan man dele dopingmisbrugerne op i to hovedgrupper:
1. Eksperimenterende unge, som generelt er almindeligt velfungerende i forhold til uddannelse, job og sociale relationer, men som måske er usikre og har dårligt selvværd, og derfor fanges af de positive effekter, man kan opleve ved steroidbrug i forhold til både psykiske og fysiske forandringer.
2. Unge med en problematisk barndom præget af omsorgssvigt, fysisk samt psykisk vold, dårlige voksenrelationer (især til faderen) og dårlig skolegang.
Kilder
Barland & Tangen, 2009
Hoff, 2008 + 2009
Moberg & Hermansson, 2006
Mogensen, 2004
Skårberg, 2009
©TNS Gallup for Berlingske Tidende
De refererede kilder kan findes i biblioteket