Anabole steroider og andre dopingstoffer er for nogle en del af fitness- og styrketræningen. Det er ofte i fitnesscentret og endnu oftere i vennekredsen, at unge fyre bliver præsenteret for steroiderne. Og hvis vennerne gør det, er det nemt selv at blive fristet.
Krop og udseende spiller en stor rolle for mange i dag. Kropsidealet er slankt og for fyrene gælder det desuden, at de gerne vil have store, markerede muskler. Det er den slags krop, som vi hele tiden møder i musikvideoer, på reklamesøjler og i modemagasinerne.
Men det er ikke alle, der har lige nemt ved at holde kroppen slank eller bygge store muskler. Og det er ikke alle, der er tålmodige nok, hvis de faktisk beslutter sig for at arbejde for sådan en krop.
Det handler selvfølgelig om kost og motion – det ved alle. Men det handler også om genetik og fysiologi. Det er ikke alle, der er født med lange, slanke ben og hvepsetalje. Og det er ikke alle, der er født med brede skuldre og en bred brystkasse. På samme måde er vi født med hver vores individuelle stofskifte og med hver vores genetiske disponering for at danne muskelmasse. Det betyder, at nogle tager hurtigere og mere på end andre. Og nogle skal træne hårdere og længere for at bygge muskler end andre.
Men vi har alle lige mulighed for en SUND krop – og en sund krop er IKKE det samme, som en tynd og muskelsvulmende krop. Særligt ikke, hvis man har brugt syntetiske hormoner for at opnå sine mål.
Der er mange signaler, du kan holde øje med, hvis du har mistanke om, at din kæreste bruger anabole steroider. De enkelte kendetegn alene er selvfølgelig ikke nødvendigvis lig med, at han bruger steroider. Men hvis både hans krop og opførsel ændrer sig over fx nogle måneder, så er der grund til bekymring og måske grundlag for en snak om, hvad der sker, hvorfor, og hvad du synes om det?
Her er en guide til, hvad du kan gøre step for step, hvis du får mistanke om, at din kæreste er begyndt at bruge steroider, og hvis du gerne vil have ham til at stoppe: