Anti Doping Danmark har indgået samarbejde med Rusnavigatørerne, der primært dækker Københavns omegnskommuner, om mulighed for rådgivning på misbrugsområdet samt eventuel henvisning af behandlingskrævende unge misbrugere af anabole androgene steroider, da der er sammenfald i de to organisationers målgrupper.
Rusnavigatørerne er et frivilligt ambulant behandlings- og udredningstilbud for unge op til 25 år med problematisk omgang med rusmidler - dog henvises unge med et dagligt heroinmisbrug videre i behandlingssystemet.
Man kan henvende sig til Rusnavigatørerne på eget initiativ, efter henvisning fra egen læge eller eventuelle kommunale sagsbehandler.
Rusnavigatørernes tilbud inkluderer bl.a. professionel rådgivning, gruppeforløb, individuelle behandlingssamtaler og anden støtte samt fælles sociale tiltag.
Du kan kontakte Rusnavigatørerne på tlf. 45 11 76 36
Se mere om Rusnavigatørerne her