Nyt på Dopinglisten fra 2010

WADA's dopingliste for 2010.

De væsentligste ændringer i forhold til 2009-versionen omfatter:

Brug af salbutamol (op til 1600 mikrogram/dag) og salmeterol via inhalation er fremover tilladt og vil fra 1. januar 2010 ikke længere kræve ansøgning om dispensation (TUE). Brug af disse stoffer skal dog oplyses ved dopingkontrol.

Salbutamol er dog fortsat forbudt gennem anden tilførsel, herunder tabletter.

Bemærk: Hvis urinkoncentrationen af salbutamol overstiger 1000ng per ml. vurderes, at det  ikke er indtaget ved inhalation. Det er op til idrætsudøveren at sandsynliggøre gennem et kontrolleret forsøg at indtagelsen er sket i forhold til godkendt inhalationsdosis (maksimum 1600 microgram/dag).

Øvrige astmapræparater der tilhører gruppen af beta-2-agonister inkl. formeterol og terbutalin er stadig ulovlige og kræver TUE (medicinsk certifikat).

Tilførsel af oxygen (hyperoxia) er ikke længere forbudt.

Status på blodpladebehandling (pladerigt plasma/”blod spinning”) er tydeligere specificeret af WADA. Det er forbudt og kræver dispensation, hvis det administreres intramuskulært, mens andre administrationsformer blot kræver oplysning om brug ved en eventuel dopingkontrol.

Pseudoephedrin genindføres på Dopinglisten og er forbudt under konkurrence ved urinkoncentrationer over 150 microgram/ml.

Intravenøse injektioner er forbudt bortset fra dem man modtager i forbindelse med hospitalsindlæggelse eller klinisk efterforskning.

 

Se WADA's opsummering af ændringer til listen 2010

 

Se hele dopinglisten som træder i kraft 1. januar 2010

  

 

WADA_logo

15.06.2010
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk