Anti Doping Danmark følger de internationale regler for dispensation til behandlingsmæssig anvendelse af lægemidler i overensstemmelse med den internationale standard for TUE.
Idrætsudøvere der har fået stillet en diagnose, der gør at han/hun skal behandles med medicin, som indeholder stoffer på Dopinglisten skal følge disse regler.
Fra 1. januar 2010 er reglerne ændret for udstedelse af nye dispensationer fra Dopinglisten (TUE).
Se oversigt over TUE regler 2010
HUSK AT ALLE TUE'ER (ASTMA) UDSTEDT INDEN 1.1.2009 ER UGYLDIGE, OG AT DER SKAL ANSØGES OM NYT I HENHOLD TIL NYE REGLER.
Hvem skal søge om dispensation?
Hvorvidt der skal søges om dispensation forud for anvendelse afhænger af idrætsudøverens niveau, alder samt dopinggruppe af relevante lægemiddel.
Undersøg i Præparatfortegnelsen om den medicin, du bruger, er på Dopinglisten og hvilken dopinggruppe den tilhører.
Idrætsudøvere der skal ansøge om dispensation fra Dopinglisten (TUE) vil fremover være inddelt i 3 grupper:
Internationale eliteidrætsudøvere
- udøvere der er udtaget til et internationalt forbunds prioriterede testgruppe
- udøvere der skal deltage i et internationalt forbunds arrangement/konkurrence
Internationale eliteidrætsudøvere kan kun opnå dispensation fra deres internationale forbund eller i overensstemmelse med deres internationale forbunds regler. Hvert enkelt internationalt forbund skal udgive en liste over de internationale idrætsarrangementer til hvilke der kræves dispensation fra det internationale forbund eller i overensstemmelse med forbundets regler. Internationale idrætsudøvere skal undersøge hos deres internationale forbund eller stævnearrangør hvilke regler der gælder.
Nationale eliteidrætsudøvere
- udøvere der er udtaget til Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe A
- udøvere der er udtaget til Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe B
- Øvrig national elite opført på ADDs forbundsoversigt over national elite
Se forbundsoversigt for information om hvilke idrætsudøvere der betragtes som national elite i specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund.
Idrætsudøvere på nationalt eliteplan (se forbundsoversigt), skal søge om dispensation fra Dopinglisten hos Anti Doping Danmark proaktivt, med mindre idrætsudøveren har fået udstedt et TUE fra et internationalt forbund og et sådant TUE fortsat er gyldigt og udstedelsen har været meddelt til Anti Doping Danmark.
Øvrige idrætsudøvere
- udøvere der ikke er opført på ADDs forbundsoversigt over national elite, men som dyrker idræt på lavere niveau under Danmarks Idræts-Forbund.
Disse udøvere skal søge om dispensation fra Dopinglisten hos Anti Doping Danmark enten proaktivt eller retroaktivt afhængig af det stof eller den metode der skal anvendes.
Se oversigt over TUE regler 2010
Se krav til astma-diagnosticering forud for TUE-ansøgning her.
Beta-2-agonister
Nyt i 2010 er, at inhalationspræparater med salbutamol og salmeterol - kun kræver oplysning ved brug på protokollen ved en evt. dopingkontrol. Brug af terbutalin og formoterol kræver stadig TUE ved brug.
Glukokortikosteroider
Som i 2009 skal idrætsudøvere ikke længere ansøge om dispensation for non-systemisk injektion af glukokortikosteroider intraartikulært (i led), periartikulært (ved led), peritendinøst (ved sener), epiduralt (i rygmarven), intradermalt (i huden) samt inhalation - dette skal nu blot oplyses på protokollen ved en dopingkontrol.
For behandling med glukokortikosteroider administreret via mund, endetarm, intravenøst eller intramuskulært skal idrætsudøvere på nationalt eliteniveau fortsat indsende ansøgning om dispensation.
Præparater til lokalbehandling af ører, mundslimhinde, hud (inklusive ionshorese/phonophorese, tandkød, næseslimhinde, øjne og omkring endetarmsåbningen) er ikke forbudt og kræver heller ikke noget TUE eller deklaration/oplysning om brug.
Generelt om dispensationer pr. 1/1 2010
Varighed for dispensationer for brug af astmapræparater er på 4 år.
Varighed for en standard dispensation vurderes fra ansøgning til ansøgning.
Udøvere, der har fået afslag om dispensation af ADD har ret til at anke afgørelsen til WADA.
Nationale eliteudøvere og øvrige nationale udøvere under 13 år skal ikke have et TUE-certifikat.
Ansøgningsskema
Hent ansøgningsskema
Ansøgningsskemaer skal sendes udfyldt og underskrevet af den behandlende læge til:
Anti Doping Danmark
Idrættens Hus
2605 Brøndby
Tlf. 4326 2526
Fax. 4326 2546
eller
Speciallæge
Jens Elers
Solvej 49
7120 Vejle Ø
Fax. 7589 2765
e-mail: jelersdk@yahoo.dk