1. januar 2009 træder en revideret Dopingliste i kraft. Den omfatter ændringer i forhold til klassificeringen af stoffer med henblik på større fleksibilitet i sanktioner.
WADA har revideret Dopinglisten for 2009 og har ændret klassificeringen af de forbudte stoffer.
Alle stoffer på listen betragtes fra årsskiftet som specificerede stoffer bortset fra anabole steroider (S1), hormoner og lignende stoffer (S2), myostatininhibitorer (S4.4), stimulerende stoffer (S6.a) og forbudte metoder M1, M2, og M3.
Formålet med denne ændrede klassifikation af stoffer er, at Dopinglisten 2009 skal stemme overens med det reviderede WADA kodeks, der også træder i kraft 1/1 2009 og som åbner op for fleksible sanktioner.
Brugen af ikke-specificerede stoffer kan medføre idømmelse af standardsanktionen på 2 års karantæne ved førstegangs forseelse eller 4 års karantæne i tilfælde af skærpende omstændigheder, f.eks. deltagelse i et større dopingnetværk, indtagelse af dopingstoffer ved flere lejligheder eller obstruerende opførsel fra udøverens side for at undgå afsløring eller idømmelse af straf for overtrædelse af antidopingreglerne.
Specificerede stoffer kan i visse tilfælde give grundlag for reduceret sanktion/karantæne, hvis en idrætsudøver kan bevise, hvordan et forbudt stof er kommet ind i hans/hendes krop, eller hvordan han/hun er kommet i besiddelse af det specificerede stof, samt at han/hun ikke havde til hensigt at forbedre sin præstationsevne.
Specificerede stoffer er ikke nødvendigvis mindre alvorlige i doping sammenhæng i forhold til andre forbudte stoffer. Derfor vil en udøver fortsat kunne idømmes en 2 års karantæne eller 4 års karantæne ved skærpende omstændigheder, dersom han/hun ikke opfylder kravene til nedsættelse af straf. Til gengæld er der større sandsynlighed for, at en udøver utilsigtet er kommet til at indtage et specificeret stof i modsætning til andre forbudte stoffer, og det tages der nu højde for i strafudmålingen.
Alpha-reductase hæmmere (sløringsstoffer) f.eks. Finasterid, som tidligere har været forbudt i og uden for konkurrence, er fjernet fra Dopinglisten. Epitestosteron er nu overført til gruppen af anabole steroider (S1).
Intravenøse injektion
Intravenøs injektion er fortsat forbudt som det er kommenteret i den nye liste. Formålet er at hindre blodfortynding, overhydrering og administration af forbudte stoffer. Ved intravenøst injektion forstås tilførsel af væske direkte til en vene gennem nål eller lignende. Injektion fra en sprøjte er ikke forbudt som metode hvis injiceret stof ikke er forbudt og det tilførte volumen ikke overstiger 50 ml.
Følgende medicinsk brug af intravenøs infusion er ikke forbudt:
- Medicinsk nødhjælp incl. genoplivning
- Bloderstatning efter blodtab
- Kirurgiske procedurer
- Intravenøs tilførsel når andre administrationsmåder (f.eks. at drikke selv) ikke er tilstrækkelige.
Fra 1. januar 2009 udgår den forenklede dispensationsproces (ATUE), hvilket har betydning for anvendelse af stoffer i dopinggruppe S3 Beta-2-agonister og S9 glukokortikosteroider. Mere information herom følger på www.antidoping.dk efter 1. januar 2009.