Motionsdoping i Danmark

Motionsdoping_i_Danmark

Beskrivelse

- En kvantitativ undersøgelse om brug af og holdning til muskelopbyggende stoffer

Anti Doping Danmark har taget initiativ til at få gennemført en undersøgelse af danskernes holdning til midler, som fremmer præstationsevnen.

Formålet med undersøgelsen er primært at få afdækket den eksisterende viden om, holdninger til og forbrug af muskelopbyggende stoffer i den danske befolkning, herunder i særlig grad blandt unge mænd mellem 15-25 år, som ofte styrketræner i motions- og fitnesscentre eller i forbindelse med anden idræt.

Undersøgelsen skal afdække respondenternes viden om muskelopbyggende stoffer og kendskab til kilder, hvorfra stofferne kan anskaffes. Undersøgelsen sigter også mod at afdække omfanget af brugen af muskelopbyggende stoffer og omgivelsernes indvirkning på den enkelte brugers adfærd. Et tredje konkret formål med undersøgelsen er at belyse sammenhængen mellem respondenternes træningsmotiver og deres intentioner om at bruge muskelopbyggende stoffer. Herudover ønsker man at tegne en social profil af respondenterne i forhold til alder, uddannelse og civilstand.

 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk