Gen- eller celledoping defineres som ikke terapeutisk brug af gener, dele af gener, genetisk materiale og/eller celler, der kan fremme en udøvers præstationsevne.
Genterapi er den kliniske version af gendoping, og har det formål at bruge kunstige gener til at helbrede sygdomme. Genterapien er endnu ikke færdigudviklet, da man mangler at få ordentlig kontrol over aktiviteten af de kunstige gener, men forskere forventer, at det vil ske inden for den nærmeste fremtid.
Gendoping udøves ved at forskere konstruerer nogle kunstige gener, med de egenskaber man ønsker. Disse gener "indsættes" i idrætsudøverens krop og bevirker, at kroppen ændrer produktion og funktion inden for de områder, som de nye gener påvirker. Det bliver på den måde muligt at påvirke kroppen, så den producerer lige præcis den effekt, man ønsker at opnå.
"Belgian Blue" kvæget har en mutation i et gen, som normalt producerer myostatin. Myostatin hæmmer muskelvæksten hos raske dyr (og mennesker) og findes det ikke, så udvikles der, som vist på billedet, en massiv muskelmasse (Billedet taget fra McPherron AC et al., Proc. Natl. Acad. Sci., 1997)
Gendopings medicinske anvendelse
Som nævnt er genterapi endnu ikke færdigudviklet, men der forskes omfattende inden for dette felt, da potentialet i sygdomsbehandling er enormt. Man forventer derfor, at genterapi, når det er færdigudviklet, vil blive en normal behandlingsform. Man vil ved hjælp af genterapi blandt andet blive i stand til at hjælpe sukkersyge, nyrepatienter og en række andre patientgrupper. Indtil nu har man hovedsageligt erfaring fra forsøgsdyr, men enkelte svært syge kræftpatienter har dog også fået genterapi. I forbindelse med nogle af dyreforsøgene er det lykkedes at få hævet hæmatokritværdierne hos aber til over 70% efter en enkelt injektion med et kunstigt erythropoietin-gen. I et andet forsøg er mus med dværgvækst vokset til normal størrelse efter behandling med væksthormon. Men som nævnt er metoden endnu ikke tilstrækkelig udviklet til at kunne anvendes på mennesker.
Genterapis anvendelse som doping
Da det er organismen selv der foretager produktionen, vil det producerede stof i praksis være umuligt at spore. Man vil kun kunne bekæmpe gendoping ved hjælp af indirekte metoder, såsom fastsættelse af en øvre grænseværdi som kendes fra cykling og langrend. Eksemplet med aberne viser, at erfaringerne fra genterapi-forsøgene i princippet allerede nu kan overføres til idrætten. Der er p.t. intet kendskab til, at der sker en udvikling specifikt med henblik på at kunne forbedre sportsudøveres præstationer på idrætsbanen. Man kan frygte, at udviklingen af gendopingen vil komme til at sætte et kraftigt fingeraftryk på idrætsverdenen i de kommende år blandt andet indenfor udholdenhedsidrætsgrenene.
Genterapis bivirkninger
Det er meget svært at sige noget om, hvilke bivirkninger genterapien vil have. Kroppens begrænsninger er endnu ikke kendt i alle sammenhæng, og det er derfor usikkert, hvordan kroppen kommer til at reagere på massiv udnyttelse af genterapi.