Bloddoping er tilførsel af blod eller røde blodlegemer. Når man giver sig af med bloddoping, forsøger man kunstigt at øge kroppens samlede mængde af røde blodlegemer uden brug af medikamenter. Bloddoping foretages ved at tage en mindre mængde blod ud af kroppen, skille plasma fra og nedkøle det, indtil kroppen selv efter en måneds tid har gendannet den fjernede mængde. Så føres de gemte røde blodlegemer tilbage i kroppen og på den måde kan man kunstigt øge mængden af røde blodlegemer. Man kan også få en blodtransfusion fra en anden person, hvilket har samme effekt. men indebærer en større risiko.
Bloddoping blev forbudt i 1985, og er på WADA's liste over forbudte stoffer.
Medicinsk anvendelse
Blodtransfusion foretages dagligt til patienter med blodmangel. For at nedsætte antallet af blodtransfusioner, for særligt krævende patientgrupper, behandles de med det kunstigt fremstillede erytropoietin, EPO. EPO stimulerer kroppens egenproduktion af røde blodlegemer. Ved at tilføre ekstra EPO til personer med blodmangel, kan blodprocenten holdes tilstrækkelig høj, hvorved de belastende blodtransfusioner kan undgås.
Anvendelse som doping
Ved bloddoping øges antallet af de røde blodlegemer i blodbanen. Da ilt transporteres med de røde blodlegemer, vil tilbuddet af ilt til musklerne blive forøget og præstationen være fremmet, særligt i udholdenhedsidrætter.
Bivirkninger
Bloddopings bivirkninger minder meget om EPOs. Ved en hæmatokrit over 50 øges blodets viskositet og blodet begynder at flyde langsommere til kroppens vitale organer. Blodet bliver simpelthen for tykt. Først får man forhøjet blodtryk, som eventuelt efterfølges af en blodprop.
Derudover er der en klar risiko for overførsel af infektioner, smitte og allergiske reaktioner, hvis blodet man anvender til bloddoping, kommer fra en anden person.