S7 Narkotika

Narkotiske stoffer er beslægtet med det kendte stof morfin. Morfin påvirker vejrtrækningen således, at rytmen sænkes. Er den pågældende dosis for voldsom, kan vejrtrækningen hæmmes - i værste tilfælde - stoppe. Det virker mindre dramatisk på hjerte/ kredsløbssystemet, da der skal meget store doser til, før blodtrykket begynder at falde. Morfin virker kraftigt smertestillende ved at påvirke centralnervesystemet (CNS). Der er eksempler på, at idrætsudøvere har taget narkotiske stoffer for den euforiserende virkning. Man kan med denne type misbrug udvikle narkomani. Effekten kan defor strække sig fra let opstemthed til bevistløshed. Brugen af narkotika i dopingsammenhæng er ikke helt klarlagt, men stofferne er mest kendt som rusmiddel uden for sportens verden.

Forbudte narkotiske stoffer er blandt andet:

Morfin
Heroin
Metadon
og flere beslægtede stoffer (for en mere fyldig, men ikke udtømmende liste, se nederst på siden).

Medicinsk anvendelse
De stærke narkotika som morfin og metadon anvendes i lægeverdenen som smertelindrende midler. For nogle stoffers vedkommende anvendes de også ved muskel-, led- og seneskader.

Anvendelse som doping
Narkotika er ikke udbredt som doping i konkurrence, men anvendes på grund af sine smertelindrende effekt. Stofferne er ofte ikke særligt anvendelige i sportsverdenen da de påvirker og slører opmærksomheden og samtidig kan nedsætte præstationsevnen.

Bivirkninger
En af de største bivirkninger ved narkotika er, at de fleste stoffer er stærkt vanedannende. Det betyder, at det er særdeles svært at stoppe sit misbrug, når først det er påbegyndt. Bivirkningerne fra narkotiske stoffer spænder lige fra nedsat motorik og koordinationsevne til psykiske depressioner og manglende virkelighedsopfattelse. Længerevarende brug medfører nedsat forplantningsevne, kronisk hovedpine og øget risiko for hjerteslag.

Forbudte narkotiske stoffer, som anført på WADAs liste:
Buprenorfin, dextromoramid, diamorfin (heroin), fentanyl og dets afledninger (derivater), hydromorphon, methadon, morfin, oxycodon, oxymorphon, pentazocin, pethidin.

Følgende stoffer inkluderet i 2010 Monitoring Program: morfin/kodein ratio.

31.12.2009
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk