P1 Alkohol

Alkohol er en væsentlig bestanddel af vin, øl og spiritus og kan generelt ikke betragtes som et præstationsfremmende stof. Inden for enkelte idrætsgrene er det ikke tilladt at have over en vis promille i blodet i forbindelse med udøvelse af sporten. Effekterne af alkohol påvirker bl.a. forlænget reaktionstid og en svækkelse af de motoriske evner. Alkoholbestemmelser kan foretages, hvis det ønskes, af et internationalt specialforbund.

Alkohols medicinske anvendelse
Alkohol er tidligere i lægehistorien både blevet anvendt til at rense og desinficere sår (og arbejdsredskaber) og som bedøvelses- og smertestillende middel. Desuden er der alkohol i en række medicintyper, som blandt andet hostemedicin m.fl.

Anvendelse som doping
I idrætssammenhæng er alkohol traditionelt blev benyttet af skytter, som ønskede at berolige nerverne inden konkurrencer. Men på grund af sikkerhedsrisikoen og de mange forskellige bivirkninger ved indtagelse, er brugen af alkohol ikke særlig udbredt.

Bivirkninger
Alkohol optages i blodbanen og fordeles derfra til hele kroppen. Mest udtalt er effekten på hjernen og på centralnervesystemet (CNS). Misbrug af alkohol kan medføre et afhængighedsforhold og har mange bivirkninger på såvel kort som på lang sigt. På kort sigt er de mest markante bivirkninger balanceproblemer, forlænget reaktionstid, motoriske problemer, uro i kroppen, kvalme og opkast. På længere sigt kan bivirkningerne være endnu mere alvorlige: Ændringer af hjerne- og nervefunktioner, svækkelse af hjertemuskulaturen, impotens og i yderste konsekvens kan et alkoholmisbrug medføre døden.

Alkohol (ethanol) er kun forbudt i konkurrence i følgende idrætsgrene. Påvisning vil blive foretaget ved "alkoholmeter"-undersøgelse og/eller blodanalyser.

Dopinggrænsen (hæmatologiske værdier) 0,1 g/L.

Det er det relevante forbunds eget ansvar at implementere og gennemføre sådanne test.

  • Automobil (FIA)
  • Bueskydning (FITA)
  • Karate (WKF)
  • Kegler (Ninepin and Tenpin Bowling) (FIQ)
  • Moderne Femkamp (UIPM) for discipliner, der involverer skydning
  • Motorcykling (FIM)
  • Powerboating (UIM)
  • Svæveflyvning (Aeronautic) (FAI)

06.01.2010
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk