Anavar, oxandrolon
Oxandrolon giver ved indtagelse i forbindelse med måltider i nogle tilfælde kvalme, opkast og diarre. Oxandrolon er ligesom Dianabol også et 17-ketosteroid, hvorfor et længere varende indtag vil virke ødelæggende på leverens funktion.
Indholdsstof: Oxandrolon
Oxandrolon bruges af kvinder
Oxandrolon er et svagt steroid med en kun mindre androgen virkning, der indtages som tablet. Den meget lille androgene/virilserende virkning gør oxandrolon til et attraktivt steroid for kvinder. På den anden side vil oxandrolon i højere doser stimulerer til aknedannelse, forstørret klitoris, dyb stemme og øget kropsbehåring.
Mindre risiko for tævepatter
Oxandrolon er vellidt af bodybuildere og vægtløftere dels fordi væskeophobning ikke finder sted og dels fordi det ikke aromatiseres til østradiol. Ved at indtage oxandrolon vil man altså kunne træne sig til at få hårde og markerede, men ikke særligt store muskler. I kombination med en nedsat appetit vil Oxandrolon inddirekte medfører et vægttab, som til dels består af fedt.
Leveren er påvirket
Oxandrolon giver ved indtagelse i forbindelse med måltider i nogle tilfælde kvalme, opkast og diarre. Symptomerne er måske ubehagelige, men de bidrager med et yderligere tilsigtet vægttab. Oxandrolon er ligesom Dianabol også et 17-ketosteroid (populært kaldet 17-alfa-alkyleret stof i engelsksproget litteratur), hvorfor et længere varende indtag vil virke ødelæggende på leverens funktion.
Frugtbarhed
Selv i høje doser synes Oxandrolon ikke at nedsætte kroppens egen produktion af testosteron, hvilket jo i sagens natur er en fordel, hvis man som man ønsker at beholde sin frugtbarhed.
09.03.2009